Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Bellman og Danmark. Af Birket-Smith. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fr. Birket-Smith
Hartmann komponeret sine yndefulde
»Bellmanske Billeder», som kun i Stil og
Stemning nærmer sig de Bellman’ske
Toner.
Bellmans Person er her i Danmark
gentagne Gange brugt som Model baade i den
dramatiske og den bildende Kunst.
Det er allerede omtalt, at Bournonville
med Benyttelse af Bellman’ske Melodier
komponerede en Ballet: B e 11 m a n, som
opførtes første Gang 1844 og gjorde en
ikke ringe Lykke. Som talende Person
fremførtes Bellman første Gang paa en
dansk Scene af Hermann-Petersen, der i
»Bellman og Wessel» (opført paa
Nørrebros Theater 1897) beskriver et (fingeret)
Møde mellem de to Broderlandes største
Improvisatorer. Det var en harmløs
humoristisk Bagatel, som foruden at bringe
en Del af de kendte Anekdoter om de to
Digtere indeholdt en Del af deres Digte,
foredragne af de to Hovedpersoner selv
(spillede af D’Hrr. Frederik Jensen og
Gerner).
Senere skrev Charles Kjerulf »E n
Bellman’sk Situation», der
opførtes paa Marienlyst Theater og adskillige
Aar efter i »Riddersalen», og endelig
opførtes i Januar 1908 paa Dagmartheatret
for første Gang Stelian Ryes og August
Ennas Helaftensskuespil: »B e 11 m a n».
Som dramatisk Arbejde var det ikke
fremragende; men Musiken dertil var
overordentlig behændigt sammensvejset af
Bellman’ske Motiver, og det gav Fru Anna
Larssen Lejlighed til at dokumentere sit
Talent ved sin udmærkede Fremstilling af
Ulla Winblad. Mindre gode var Brødrene
Johannes og Adam Poulsen som Bellman
og Gustav III.
Som et Kuriosum skal det nævnes, at
Harald Bergstedt, der jo er kendt baade i
Egenskab af Digter og Afholdsagitator,
ogsaa har skrevet et Skuespil om Bellman;
det fremkom 1922 i »Afholdsdagbladet»
(findes ogsaa i Særtryk) og er nærmest
en polemisk Diskussion om
Alkoholforbudet og Folkeafstemningen i Sverige d. 27.
August 1922. I denne Polemik deltager
Bellman, hvis Statue staar paa det Sted i
en Skov, hvor Personerne — et Selskab
af lystige Skovgæster med Vinflasker og
Madkurve samt Deltagerne i et
Afholds-demonstrationstog — mødes, og som bliver
levende ved at høre, at »det utaknemlige
svenske Folk er ved at vanære dit Ry og
vil have Spiritussen forbudt i selve
Bellmans gamle Land».
Bergstedt hylder Bellman i begejstrede
Vendinger, men søger at vise, at for vor
Tid er Spiritusforbud et ligesaa naturligt
Ønske af »Folket», som
»Bakkusdyrkel-sen» var paa Bellmans Tid; og han
»sætter ham paa Plads» med følgende Tirade:
Kære Digter! Vi forlanger ikke at du skal
forstaa os! Du har jo levet i din Tid! — og
dengang, da Folket levede sit oversete Liv i
Uanselighed og Foragt, medens Adelens og
Kongens udmajede Skarer opfyldte de høje
Sale, da brød du ud, Karl Mikael! da var det
dig, du største Sanger, der brød ud!! —–
der vendte Ryggen til Snørliv og Vifter og
Pudder og Opblæsthed og Modesmag, og du
indfandt dig ved det jævne Folks uanselige
Fester og Gildestuer, deres Bryllupper og
Fiskefangster, du skildrede vort Liv med straalende
Geni og Lune ... nu som dengang er du først
og fremmest en Folkets Søn og en Folkets
Sanger — den første store Sangens Gæst i
Folkets Stuer! — derfor vil dit Navn blive
mindet længe bland os alle!
Bergstedt ender sin fuldstændig
betydningsløse Situation med at lade »den
danske Sanger» synge om Bakkus:
Bakkus er ble’t gammel nu,
borte Guld og Panter.
Ferskt og brøsigt uden Blu
larmer hans Bakkanter.
Mørk og faaret, syg i Hu,
sidder han og skranter,
trukket frem af graadig-snu
Brygger-Spekulanter.
37°
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
