Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Oplevelse og Digtning. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Behrens
Gentagelse af de foregaaende Dele, egentlig
en Marsch paa Stedet. Værdifulde er de
lyriske Afsnit. Jørgensen er Stemningens og
Erindringens Digter, en Tusmørkets
Besynger. Det regnslørede Efteraar og den
tindrende Stjernehimmel, de ensomme Villaveje
har stadig befrugtet hans Lyrik — han naar
aldrig herudover, selv ikke i Italien.
Værdifulde er ogsaa enkelte Karakteristiker som
af den Rembrandt-Deutsche (Langbehn) og
af Vennen og Trosfællen Mogens Ballin.
Men Indtrykket af Bogen svækkes ved, at
gamle Avisartikler som Fyldekalk er
indføjet i Fremstillingen. Af Digteren
Johannes Jørgensen ventes nu et stort
monumentalt Værk.
En Erindringsbog dybtforskell-ig fra de
to foregaande er Jacob Marstrands
Tilbageblik gennem et langt Liv (Gyldendal).
Den bør nævnes her, thi Marstrand har
gennem sit nære Slægtskab med den store
Maler af samme Navn og sin Tilslutning til
Grundtvigske Kredse været i fortsat
Berøring med dansk Kulturliv gennem
adskillige Decennier. Ogsaa i politisk Henseende
har han øvet Indflydelse i Kjøbenhavn, hvor
han som Raadmand og Borgmester virkede
før Fremskridtets Sag.
I sin Bog giver han egenartede Bidrag til
den sociale Udviklings Historie i Danmark
— hvad han f. Ex. fortæller om en
Bagerlærlings Liv for 60 Aar siden er mere
oplysende end tykke Romanjeremiader. Hans
Karakteristik af den Marstrandske Slægts
Medlemmer og af ledende Politikere i det
Estrupske Danmark har varig Værd, som
Bogen i det hele er et menneskeligt
Dokument, der gør sin alderstegne Forfatter stor
Ære.
Til samme Slægtled som Høffding og
Marstrand hørte den fremragende Læge,
Kirurgen Oscar Bloch, William, Emil og
Carl Blochs Broder, der døde for to Aar
siden. Allerede fra ung var han ligesom
Brødrene levende kunstinteresseret, senere
blev han en kræsen Samler. I det Bissenske
Hjem i Materialgaarden ved Frederiksholms
Kanal var han som Dreng og ung Månd en
kærkommen Gæst, og ved sin Død efterlod
han sig en Række Optegnelser: H. V. Bissen
og hans Hjem, som Forfatteren Gustav
Bauditz har redigeret og udgivet (V. Pios
Forlag). De tegner paa Grundlag af Breve
et meget indgaaende Billede af Livet i den
gamle Mesters Hjem, af hans hele Færden
og Forhold til Hustru og Børn. Nogen
Vidtløftighed og enkelte Gentagelser kan
ikke svække Indtrykket af denne smukke og
levende Bog, som vil blive staaende i
Literaturen ved den intime Karakteristik, den
giver af det elskelige Menneske H. V.
Bissen, den nidkære Kunstner, den gode
Husfader, den store Naturelsker, der helst
levede i sit Atelier omgivet af de forskelligste
Dyrearter, Beundreren af Paris’ og Roms
Kunstskatte. Hele det kunstneriske
Kjøbenhavn i Midten af forrige Aarhundrede
danner Bogens Baggrund — Bissen stod i
Forbindelse med de ledende nationalliberale
Kredse, og Tidens Begivenheder spejler sig
i de Breve, han skrev til sin Søn Vilhelm
Bissen under dennes Ophold i Rom, som
gamle Bissen igen skulde gense.
Oscar Blochs Bog er et verificeret
Dokument til Belysning af Kulturforhold i
50-og 60-erne i forrige Aarhundrede, en Tid,
der nu synes os saa forunderlig fjærn —
fjærn i sine Sympatier, fjærn i sin Kultur,
med mere Agtelse for de evige Værdier end
vor forjagede, mekanisk reproducerende
Tilværelse.
Ogsaa Ursula Dahlerup stod som
Datter af Billedhuggeren Holbech Datidens
Kunstnerkredse nær. I sine efterladte
Memoirer Fra gammel Tid (Hagerup) skildrer
hun sit Liv i det 19de Aarhundredes
København. Bogens Stil, der er ejendommelig
hektisk farvet, passer egentlig nøje til de
Begivenheder, som berettes — Dagenes Op
og Ned, Borgerskab kontra det fri
Kunstnerliv, Menneskenes Rænker, Skuffelser og
Modgang, der ætser og nedbryder. Det er
en tragisk Bog, en gammel Kvindes sidste
tunge Opgør med det Liv, der havde lovet
saa meget og holdt saa forholdsvis lidt.
Paa samme Maade er det i Jenny
Mallings Ad Livets og Kunstens Vej gennem
20 Aar (Levin og Munksgaard), en
Kunstnerhustru, som efter sin Mands Død
fortæller om, hvad det kostede ham at blive
Kunstner. Hendes Livsledsager var
Komponisten Jørgen Malling, Forkæmperen for
Chevés Sangmetode, en alsidig og
virksom Tonekunstner, hvis Ulykke var den, at
Hjemlandet ikke havde et aabent Øre for
hans Frembringelser. Hans Liv blev en
eneste Kunstens Tornevej, selv om hans
Enke nu smykker den med Samlivets og
Forstaaelsens Blomster.
Saa mærkeligt formede Jørgen Mallings
562
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
