Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Oplevelse og Digtning. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oplevelse og Digtning
Liv sig, at hans egentlige Virksomhed faldt
uden for Danmarks Grænser — i Bayern
vandt han sig efter sin Hustrus Fremstilling
en kort Tid en sikker Position; han virkede
som Sanglærer, Kordirigent, Komponist,
idet hans Operaer gennem Koncertopførelse
naaede ud til et større Publikum. Men indre
Tilfredsstillelse kæmpede han sig ikke frem
til, Livet bød ham kun en Afglans af de
Idealer, der altid stod for hans Hu.
Miskendt var han maaske ikke, men vurderet
efter Fortjeneste blev han aldrig. Der var en
dyb Tragik i hans Kunstnerliv som i andre
danske samtidige Komponisters — Julius
Bechgaards f. Ex. — og man læser med
Deltagelse hans efterladte, nu ogsaa
bortgangne Hustrus Mindetegning af en alvorlig
stræbende Tonekunstner, der aldrig fuldt ud
kunde virkeliggøre sine Idéer og altid maatte
resignere og nøjes med Surrogater — med
Koncertsalen i Stedet for Scenen!
Det betydningsfuldeste Bidrag til dansk
Memoireliteratur, Samlingen Memoirer og
Breve (Gyldendal), hvis Udgivere er Julius
Clausen og P. Fr. Rist, har nu afsluttet sin
statelige Række med Admiral Victor
Hansens Erindringer, En dansk Søofficer, der
kaster Strejflys over Marinelivet for en lille
Menneskealder siden. Victor Hansen var som
Søn af »Kammermusiken», den af Kong
Frederik den 7de saa yndede Komponist,
Kam-mermusikus C. J. Hansen, hvis Melodier til
Hostrups Vaudeviller endnu synges, opvoxet
i et kunstnerisk Hjem, og der var til hans
Dages Ende et lyrisk Sving over denne
joviale Søofficer, som har præget
Erindringerne med sit lyse Livssyn. Memoirer og Breve
har saaledes med sit 50de Bind værdigt sat
Slutstenen paa et Foretagende, der i
Fremtiden ofte vil blive raadspurgt.
En Landofficer Kaptajn Daniel Bruun
har samtidig fuldendt sit her tidligere
omtalte Memoireværk. Det afsluttende 4de Bind
De sidste so Aar (Gyldendal) fører ham
videre paa hans brogede Livsbane. Han var
under den russisk-japanske Krig
Korrespondent, og hans livfulde og spændende
Skildringer fastholder mange brogede Optrin fra
det store Sammenstød i Østen. Men nok saa
levende, nok saa virkningsfulde er hans
Meddelelser om den mærkelige Episode i hans
Liv, da han under Afstemningen i
Flensborg 1920 blev indsat som Politichef i denne
gamle danske By — en Embedsvirksomhed,
der dog hurtigere end ventet blev tilende-
bragt. Disse Sider giver som Bidrag til
Genforeningens Historie hans Memoirer en
aktuel Tiltrækning.
Ogsaa en Komponist, og den betydeligste,
Danmark i Øjeblikket ejer, har begyndt at
skrive sine Erindringer, idet Carl Nielsen
har udgivet den friske og kærnefulde Bog
Min fynske Barndom (Martin). I dansk
selvbiografisk Literatur indtager den en
fremskudt Plads ved den nydelige Skildring
af Barndomsdagene, som den modne
Kunstner oplever i Erindringen. Hjemmets Kaar,
hans Forældres Personer, hans Søskende med
deres forskellige Anlæg og Karakterer
fremtræder i typiske Træk. Skolegang og Leg,
Hverdagens store og smaa Glæder og
Sorger farver Fortællingen, og man bliver
Vidne til, hvorledes Drengen røber sine
kunstneriske Anlæg. Hans Fader var en af disse
egendommelige danske
Landsbyhaandværke-re, der samtidig virkede som Musikant, og
hvis Nærværelse ved Brylluper og
Høstgilder var uundgaaelig nødvendig. Da
Drengen lærte sig at spille, blev han Faderens
Ledsager ved Gilderne, og i denne
vandrende Musikant-Gærning ligger Spiren til den
senere Komponist.
Den Dag kommer, da han fra Landsbyens
rolige Tilværelse, fra Husmandslodden, fra
de frodige fynske Agre og de tætte Skove
tager ind til Odense, hvor han bliver
Militærmusiker. Her i H. C. Andersens By
dæmrer en ny Tilværelse for ham, uklare
Længsler afklares, han føler, at Musiken er mere
for ham end et Levebrød. Og ligesom H. C.
Andersen omtrent zji Aarhundrede forinden
var draget fra Odense til Kjøbenhavn,
foretager nu den lille Landsbydreng og
Militærmusiker den samme Rejse for hos den
danske Tonekunsts berømteste Mester Niels W.
Gade at faa sit Talent vidnefast bekræftet.
Hvor poetisk, hvor bevæget er ikke denne
Skildring, hvor lærerig og underholdende paa
samme Tid. En Kunstner bliver til, modnes
lidt efter lidt i den frugtbare fynske Muld,
kommer till Bevidsthed om sine Evner og sit
Kald og rejser sin Skæbne i Møde.
Forhaabentlig er det Carl Nielsens
Hensigt at føre sine Erindringer videre og
fortælle om Lære- og Udviklingsaarene i
Kjøbenhavn og om sin senere stolte
Kunstnerbane.
Svend Leopold, der nylig skrev
Erindringer fra min Barndom (Aschehoug, Dansk
Forlag), har hurtig fortsat dem med Erind-
S63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
