Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Oplevelse og Digtning. Af Carl Behrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Behrens
ringer fra min Ungdom (Aschehoug, Dansk
Forlag). Leopolds Barndom forløb i en jysk
Østkyst-By — Vejle, og den lille By med
sine Haver og Vænger, med de naturskønne
Omgivelser har stadig en Beundrer i ham,
der i Lighed med Carl Nielsen har forstaaet
at genopleve hine fjærne Aar. Ligesom Carl
Nielsen fortæller han om de Mennesker, der
vaagede over ham i hans Barndom,
mærkelige Skæbner, som senere svandt ham af
Syne. Han skildrer deres smaaborgerlige Syn
paa Tilværelsen, deres Overtroiskhed og
Indskrænkethed, men en Sympati, som Aarene
maaske har forstærket og forskønnet,
fornemmes bag den modne Mands uvilkaarlige
Kritik.
Smukt er Opbrudet fortalt, da Familien
forlægger Residensen fra Vejle til
Kjøbenhavn. En hel ny Existens oprinder for
Drengen i det Øjeblik, Hovedstadens Taarne
dukker frem i Horisonten. Kjøbenhavn
overvælder ham som Modsætning til det stille
Vejle.
Hans Forældre grunder det af saa mange
Skandinaver kendte Leopolds Hotel i
Ho-vedvagtsgade — her lærer den opvoxende
Dreng Literaturens Repræsentanter at
kende. Og de Sider, hvor han skildrer disse
efter Erindringen giver dette Bind dets
egentlige Værdi. Her bor som Danmarks
Repræsentant til Tider Herman Bang i hans
hektiske Nervøsitet, snart halvdøende, snart helt
levende, medens Norge er repræsenteret af
Camilla Collett, der var i stadig, Uenighed
med Tilværelsen, uophørlig udsat for Uheld,
naar hun færdedes paa Gader og Stræder,
en fremmed Fugl i den jordiske Tilværelse,
hvor hun ikke kunde finde Hvile. Saa er der
August Strindberg i Tschandala-Tiden,
mistænksom og underfundig, søgende
Forbindelse med den kjøbenhavnske Theaterverden,
tiltrukken og frastødt, i stadig Uligevægt,
Axel Lundegård i sin produktive Periode som
Röde prinsens Forfatter. Og endelig den mest
tragiske, mest ensomme og fortvivlede af alle
disse literære Pionerer: Ernst Ahlgren,
Victoria Benedictsson, som i sit skumle
Hotelværelse havde skrevet sin store Roman
Fru Marianne. Det er just 40 Aar siden, hun
paa en Julidag endte sin ulykkelige Tilværelse
for egen Haand — et Selvmord, der i denne
mindeværdige Udstillingssommer satte alle
literære Sind i den hæftigste Bevægelse.
Hvilke Oplevelser for en 18-aarig
Yngling, og hvilke Minder at fastholde. Dette
formaar Leopold paa en saadan Maade, at
Læseren følger ham med den mest anspændte
Opmærksomhed. Hans Skildring af det
fædrene Pensionat er blevet et Interiør fra
80ernes Kjøbenhavn, der vil bevare varig
Værd.
Han er nu bleven en Literaturens Månd —
Literaturen forskønner hans Dage allerede
som Skoledreng, han dyrker Klassikerne,
knæler ved de Heibergske Grave og
bedømmer de nutidige efter den klassiske Maalestok.
Men man har en lille Anelse om, at hans
Domme, der ikke altid er lige retfærdige eller
velbegrundede, snarere er den 50-aarige
Leopolds og ikke den unge Skoledrengs eller
Students. Den literære Exposé er svag og
uinteressant — det er de virkelige
Oplevelser, som gør Erindringer fra min Ungdom
læseværdige og fører os en svunden
Tidsalder nær for Øje — 80ernes og 90ernes
Kjøbenhavn, da Literaturen sad til Højbords
og en ny Bog var Dagens Samtaleemne og
Begivenhed.
De Erindringer, Niels Hoffmeyer har
utgivet: Romerske Dage (Nyt nordisk
Forlag) indtager en Plads for sig selv
mellem alle disse Memoirer, idet han som
ihærdig Romafarer kun omtaler de Aar, han har
opholdt sig i den evige Stad — Aar, der for
ham har betydet paa en Gang Lære- og
Vandreaar. Det er brogede Blade, hurtig
henkastede Skitser, personlige Skriftemaal,
men ogsaa Minder om Personligheder, der
kom til at staa ham nær i denne
Udlændig-hedstid. Holger Drachmann toner frem høj
og imponerende med rød Fez paa Hovedet
ved Siden af sin excentriske tredie Hustru,
der demonstrerer og vækker Italienernes
Opsigt. Og Bjørnstjerne Bjørnson,
stormægtig og højtalende, i sin frodige Alderdom,
hævdende sine Meninger med Absolutisme,
baade dragende og afvisende Mennesker.
Og omkring disse Nordboer: Rom med
sine Mindesmærker, med sin internationale
Uro, med sin hellige Jordbund, der stadig
aabenbarer nye Skatte. Hoffmeyer har givet
disse Skildringer en saa frisk Kolorit, en
saa besnærende Charme, at han vil anspore
Nordboens Længsel efter de hesperiske
Lande. Han har fæstnet sine egne Minder
paa Papiret og vil samtidig fremme andres
Erindringer.
Fra Oplevelse til Digtning ■— her møder
vi først og fremmest Henrik Pontoppidan.
I det Aar, han fyldte Støvets Aar, har han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
