Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Olav Duun. Av Eugenia Kielland. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O l av D u u n
—• saa ilde staar den sammen med det
selvhævdelsens og magtutvidelsens princip som
utfolder sig i ætten. Men efterhvert blir det
klart at der er kræfter i den til
selvstændige nydannelser. Hos Anders er der endnu
en lykkelig enhet mellem slegtsegoisme og
retsfølelse. For lians barn rakner det —
Aasel alene er sterk nok til at rumme de
stridende principer i sig. Næste slegtsled gaar
splittelsen og opløsningen i vold — de
tænkende har ikke andet at gjøre end at vente
paa ham som skal komme og begynde en ny
epoke. Han kommer — i Odins skikkelse.
Han er forsoningen mellem gammelt og nyt,
slegtsfølelse og samfundssyn — paa en gang
det ypperste skud av en gammel ædel stamme
og utgangspunkt for nye ætter i nye tiders
tegn.
Det er av interesse at sammenholde
slutningen av Duuns store slegtssaga med den
mindre som rummes i boken »Det gode
samvite». Ogsaa Bjørlandsætten frembringer
som slutresultat et frigjort menneske,
suveræn i sin holdning til religion og moral, et
undtagelsesmenneske som navnet antyder det
— Frigg; hun er sikkert i 1916 et uttryk for
hvordan Duun tænker sig det nye menneske.
Men de 5—6 aar som ligger mellem hendes
tilblivelse og Odins har lært verden en del
om hvilke værdier som er til at bygge paa.
Og i skjæret av Odins liv og død kommer
det frihetens evangelium Frigg følger, til at
synes uten virkelig dybde og idealitet.
Novellesamlingen »Blind-Anders», som
følger direkte efter »I stormen», er bare
løselig knyttet til den avsluttede Juviksaga. Det
er en række fortællinger som er lagt i
munden paa gamle Anders der han sitter blind
i sit kammer. Kraftig tilskaarne, uten et ord
for meget eller for lite er de paa høide med
det bedste i Juviksagaen. En dyp replik
lægger Duun i munden paa en av tilhørerne:
»End at sitte slik og låge ihop — var der
endda noget at lære av det du fortæller!»
Det er en indvending man ofte hører rettet
mot Duuns digtning av dem som forlanger
en tydelig moral. Men Duun docerer aldrig;
moralen ligger i fortællingenes
sandfærdig-het, sjælelig set. Læseren faar selv finde
den ut.
Med »Blind-Anders» har Duun gjort sig
fri av det stof han saa længe har arbeidet
med. Til tegn paa det tar han sig et aars ferie
efter i 18 aar at ha levert 18 bøker. Da han
møter op næste gang, er det i en ny gate.
»Straumen og evja» er ikke av hans
betydeligste bøker. Den fortæller at han er ved at
underlægge sig nyt stof, men ikke hvad han
kan gjøre ut av det. Han er endnu en månd
i sine bedste aar og vil endnu længe kunne
fortsætte sit betydningsfulde arbeide — det
som stort set gaar ut paa digterisk at
avsløre for os vor egen folkesjæl, og føre os
tilbake fra det fremmede til det som er
dypest og sundest i os selv.
Fj o r d l an d s k a p fra Namdalen, N o r d-T r 0 n d e I a g.
"685"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
