Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Lyrik
Af Kjeld Elfelt
]AAR LYRIKEN er den
mest subjektive af alle
litterære Kunstformer, kan
man saa forundre sig over,
at Ungdommen er lyrisk? En lang Tid af sin
Udvikling skal Digteren bruge til en
Befrielseskamp mod enhver Form for Tradition
og Autoritet, der vil hæmme ham. Om han
føier sig bundet, maa lian gøre Oprør; han
maa bevise sig selv, at hans Menneskelighed
er urolig, levende og selv bestemmer sin
Form; hans egentlige Kunst er at kunne
gennemføle alle menneskelige Følelser i en
saa forfinet, følsom Form, at han derved
beviser, at han er en Eneste i en forfærdelig
Verden af ensartede Mennesker. Han er
Aristokrat i Følelsen, men Demokrat i sin
Interesse for det menneskelige. Han kan saa
skildre satirisk, — Mennesket, som han ser
ham i Sammenhæng med Samfundet og
Gudsriget, Mennesket som det ikke bør være,
latterligt i dets Galop efter Guldet,
Ridderkors og Føden, smaaligt i dets Forretning
med Gud og Trosartikler. Men Digteren
kan ogsaa være patetisk; han er begejstret
for Mandens Sjælsstorhed, der ikke lader
sig kue af Livets Elendighed og Smuds. Han
jubler over den higende Menneskenatur, som
aldrig giver op, men altid vil Sandhed,
Renhed, Lykke og — hvad Digteren ellers kan
finde paa. Eller lad Digteren blot være
Iagttager; han beskriver roligt og jævnt, det er
ham, der sætter Naturen med de grønne
Skove og Maaneskin i Scene, det er ham,
der fortæller om Hjertets Smerte.
En ældre Generation af Lyrikere har
afsluttet sin Kamp for Udvikling. Digteren har
bevist sin Sjældenhed, at han var et
Menneske, og nu tillader han sig en Luksus, som
Ungdommen sjældent synes den har Raad
til: at føie socialt. Lyrikeren giver sig til at
skrive Romaner (Ahlmann, Borup). Den
ældre Digterkreds lægger Resultaterne frem
i Form af samlede eller udvalgte Digte; i
30 — Ord ock Bild, j<8’t årg.
de senere Aar har vi faaet Olaf Hansen,
L. C. Nielsen, Per Lange, Kai
Hoffmann, Bønnelycke og Seedorff. En
Lyrikers Levetid er saaledes ikke lang: nye
Digtere rykker straks frem — men hvem er
det? Og er de en ny Tid? Det kan man
ialfald sige, at tydeligere end før, er den unge
Lyrik en Jagt efter Mennesket. Den ydre
Storm i Livsvaner, Meninger og Idealer,
Krigen bragte, er forbi. Det afsætter sig i
Formen, der er blevet en anden, og
samtidig er Lyriken blevet mindre lyrisk i
Beskrivelsen. Man søger den enkle Linie, som
ogsaa er Træsnittets, og da finder Verset det
skønne, ædle Ansigt, Legemets fine,
harmoniske Form, alt som Udtryk for Lys og
Skygge i en Sjæl. En Ungdom, som længe
ubemærket har eksperimenteret og søgt det
Udtryk, som alene er dens, er nu ved at naa
frem. De er blevet Kunstnere. — Her
forsøges saa en hastig Oversigt med en
Inddeling, der ikke skal tages rigoristisk.
Blandt de yngste Lyrikere er Jens August
Schade Satirikeren og Humoristen. Han er
saa typisk dansk i sin Form og sit Anlæg
— »pæredansk» hedder det jo — at det
sikkert vilde falde en Udlænding vanskeligt at
forstaa ham som han skal forstaas, helt ind
bag Verset. Hans Humor er en sælsom
Blanding af bekæmpet Selvoptagethed, en
Sans for Tingenes og Menneskenes ringe
Evighedsværdi, naturlig Livsappetit og Sorg
over altings Relativitet. Allerede i
Debutbogen fandt man disse Egenskaber. Den
levende Violin (1926) var baade en personlig,
inderlig Bekendelse og Afmåling af Livet
som han saa det. Digterens Hjerte var ikke
gemt andre Steder end paa Læberne, og han
bedømte en haard og uvenlig Tilværelse med
en besynderlig Objektivitet, derved skabtes
en mærkelig humoristisk Spænding, ganske
simpelt fordi man forstod at denne
Ligegyldighed var fingeret. Han vilde være blase-
465
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
