Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeld Elfelt
Jens August Schade.
ret; det ligger i denne Verslinie af Digteren:
»Der er saa meget at synes for den, der kender
Livet.» Men sin Glæde ved Tilværelsen har
han svært ved at skjule. I et lille Avisvers
har han slaaet sig selv paa Munden og
derved leveret et Modbevis. Her er fortalt, at
hans Livappetit endogsaa er ualmindelig;
han har trods alt Digterens naive Evne til
at røres ved alt, bevæges til Taarer og
omsætte Angsten og sin Medlidenhed til et Smil
i en Verslinie. Der stod:
Glæde ved Tingene.
Ved Verdens forskellige Ting
skælver mit Hjerte højt.
Glæd dig ved en gammel Klud,
glæd dig ved en Salme.
Formen i disse Digte var endnu skødesløs,
lidt legende og tilfældig, Talen havde et
ligegyldigt Fald, der saa beregnet fiffig ud. Man
kan da forundre sig over, at han næste
Gang samlede Formen, precis og afgørende i
et bestemt Metrum og i en hel Roman paa
Vers vilde give et satirisk tegnet
Danmarkskort, i passende Format beregnet til en
Vestelomme og udført i to smukke, naive
Land-kortsfarver, blaat og grønt. Det var det
»satiriske Sangværk»: Sjöv i Danmark (1928).
Digteren gemmer her sig selv i Helten Hr.
Sjöv, der foretager en Rejse fra Skive til
København paa sædvanlig Heltemaner. Det
er et billigt Legetøjs-Danmark han ser; han
betragter det med en ung Drengs forelskede
Øjne, men bedømmer det med den voksne
Mands Myndighed og Viden. Derved mødes
igen i Verset Ligegyldighed og Bitterhed,
Naivetet og Satire, og derved faar Verset sin
bedaarende humoristiske Tone. Digterens
egen Kval er langt borte, men høres som et
Ekko. Satiren, som saa helt velvillig ud,
faar derved Dybde og ser ud som en
personlig følt Sorg over at alting alligevel er saa
lumpent og smaaligt. Der findes f. Eks. i
Digtet »Studium» følgende lille Suk over at
skulle spille for meget Komedie:
Min Tone er for fin for Folkets Stemmebaand —
eg græder under smaa forkerte Vers,
or jeg maa tjene Føden ved mit bekendte Hjerte,
der laver Livet om til sjöv Kommers.
Saa laver han paa Skrømt Livet om til
sjöv Kommers, tegner det med naive Streger
og i barnlige Ord. Man skal lægge Mærke
til, hvor ofte han bruger Ordene »lille» og
»smaa» hvor tit Tingene beskrives med
Diminutiver, »fut-fut» for Tog, »sluk» for
Døden, »put-mig» for Kvinde o. s. v. Og
hvorledes Stilen i Fortællemaaden er Barnets og
Eventyrets, »og saa sagde han», »og saa
gjorde han», »saa ... og saa og saa ...»
Der fortælles i Romanen om Hr. Sjov’s
Barndom og om Studietiden, den vanskelige
Tid, hvor Livet bliver til i al sin
Mangfoldighed og formes i hans Bevidsthed. Lidt
efter lidt gaar Tilværelsens Komik op for
ham, og ind mellem Bekendelsesvers om den
forfængelige Hr. Sjöv og hans smaa
erotiske Eventyr strør han andre Vers, der
tegner Billeder af Borgeren, Dommeren,
Embedsmanden, Generalen — lige til at sætte i
Ramme. Saadan ser Portrættet ud, her er
det Dommeren:
Paa Kirkepladsen.
Man ser en aaben Plads, en tung udskaaren Kirke,
saa ligevægtig som det sjette Bud,
en Aandskolos af Mur, et Syn fra gamle Tider,
da Kunsten dyrkedes, som var det Gud.
— En lille Månd fra Retten bevæger sig i Kappe
med maleriske Skridt — sora det sig sømmer
en Embedsmand for Staten, med Gæld og god
Pension —
han ser paa Kirkekassen der og drømmer.
Han drømmer om Ungdommens lykkelige
Tid:
Da læste man Horats, og kaldte Maanen Sol
naar man ved Aftenstid gik Morgentur —
og tog en lille Bil og saa en ny Maitresse,
og satte glad i Pant sit Herreur,
466
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
