Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Livsskildringer i norske Romaner. Av Charles Kent
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Liv s s kildrin ger i norske Roma?ier
Skildringen av Pers Kamp for at komme
frem og op, av hans Giftermaal og hele
Færd, indtil han er naadd dit det er spaadd
han skal komme, og er blit Trondhjems
ri-keste Månd, — det er Bokens bedste Parti.
I anden Halvdel kommer det interessanteste
Avsnit: Spillet i de voksne Døtres Sind
mellem Kjærligheten till Forældrene, og
Undseelsen over dem. Men Motivet er, som
sagt, ikke utdypet, Per selv kommer i
Forgrunden igjen, vi ser at han gaar Fallit,
ser at han trækker sig tilbake paa en liten
Bondegaard for der at friste Livet til
Tidene blir bedre og saa begynde Forretning
paany. Men Døtrene vil leve sit eget Liv,
og de mener Per er for gammel til at
begynde forfra — og Skuffelsen over dette
knækker ham helt. Stykkevis er ogsaa
anden Halvdel av Boken fortalt med en
stilfærdig Makt som river med; saaledes er
Skildringen av hvordan Pers Kone dør og
blir begravet — strax efter Fallitten —
fortalt med en behersket Følelse som griper. Og
det hele er ægte, der er ikke en falsk Tone
i hele Romanen, og den fængsler, man
lægger nødig Boken fra sig, før den er læst til
Ende.
Stein Balstads siste Roman1 er, som
hans tidligere, glimrende fortalt. Balstad kan
Kunsten at fortælle en Historie paa
levende og mundtlig Riksmaal. Flere av
Optrinnene er ogsaa saa levende og anskuelige
at Læseren formelig staar midt oppe i
Hændingene. Selve Handlingen er en
Æg-teskapskonflikt: en Bondegut övertar en
for-gj ældet Farsgaard og for at spares for
Skammen ved at gaa fra Gaarden, gifter han sig
med en rik Arving som trænger en Månd for
at dække over et Feiltrin. Men derved
forsynder han sig mot sin Slægtsfølelse og
denne Forsyndelse tærer paa hans Livsdyktighet
og gjør Livet til en Plage for begge
Ægtefæller. Det ender da ogsaa med at de lever
hver for sig, uten at Konflikten løses. I det
hele tat staar ikke Sjæleskildringen paa
Høide med Stilen i denne velskrevne Roman.
Jens Tvedt har efter flere Aars Taushet
sendt ut en Bok2 med en Titel som betyr saa
meget som »Spor og Vei»; den danner en
Fortsættelse av Romanen »Ættarvende».
Retningsforandring i Ætten betyr det, —
og det er en Historie om en gammel
Stormandsslægt som det er begyndt at gaa ut
1 Slegt skal følge. (Norli.)
’ Laam og leid. (Norli.)
Fot. Jacobsen, Stavanger.
Jens Tvedt.
for, den har mistet sin Kraft og utarter. Nu
er dens Ætlinger bare de største blandt
Smaabønderne i Bygden. Men en uægte
Sidegren av Ætten begynder samtidig at
arbeide sig opover, seigt og sterkt, men jævnt
— og jævn er ogsaa Tvedts Fortælling om
det som sker. Der hænder for den vanlige
Betragtning næsten ingen Ting i Boken, alt
er dagligdags, jævnt Liv, men i disse
Smaating, i disse stilfærdige, lune Samtaler
spei-ler det store »Ættarvende» sig, som et
Landskap i Dugdraapen — opover og nedover,
skjæbnebestemt, underlig at se for vore Øine.
Hvad Stilen kan bety for en Fortælling, lar
sig studere her. Hvis det var det allerminste
som skurret, hvis Baaten hugg i bare en
eneste Stein, saa vilde dette sagte Tempo
bli uutholdelig. Men Jens Tvedt er en av
dem som kan sine Ting. Han traar aldrig
feil: akkurat slik maa hans Personer tænke
og føie og snakke; og i disse tusend
Ubety-deligheter fuldbyrder den store Skjæbne sig,
næsten umerkelig for Personene selv.
Gabriel Scott har skrevet en Roman1 om
Sjø-taternes Liv. Det er en Bok uten
egentlig Handling, men med en interessant
Skildring av disse Mennesker som endnu danner
et Folk for sig med sin egen Moral:
Nomadens og Røverens. Vi møter ogsaa de
la-veststaaende Folks Ringeakt for Kvinden,
deres Passion for Jæger- og Samlerlivet og
1 Fant. (Gyldendal.)
479
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
