Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - C. F. Tietgen. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. F. Tietgen
Det forenede Dampskibsselskabs Hovedkontor i København.
Ved denne Henvendelse steg han pludselig
op paa Toppen af Højderne, og da han ved
Dristighed og Mod klarede alle Skærene
kastede han ikke blot Glans over sig selv
men ogsaa over Banken. Dens Anseelse
steg langt hurtigere, end det havde været
muligt under andre Forhold. Kunderne
strømmede til, og der var ikke flere, der
mente, det var en Fejl, at Banken havde
saa ung en Direktør.
Fra nu af gik det Slag i Slag med
Forretningerne. Tietgen ordnede flere
store Laan, og han kastede sig over
Jærnba-neplaner, der vedblev at være noget af hans
Kæphest. Han begyndte i Jylland, gik saa
til Lolland-Falster for at ende ved
Østsjælland. Nogen Finansforretning blev
disse Foretagender aldrig, men de satte
mange ledige Hænder i Arbejde, og de
skabte en Forbindelse mellem
Landsdelene, som før var savnet. Tillige bidrog de
til at fæstne Tietgens Position paa det
udenlandske Laanemarked, og han var
efterhaanden blevet den eneste
Finansmand Udlandet rigtig regnede med.
Ved Freden i Wien i 1864 mistede
Danmark omtrent Halvdelen af sin
Handels og Skibsfarts Opland, og det var mere
indlysende for Tietgen end for nogen
anden, at det nu maatte blive
Koncentrationens Tid. Der maatte skabes store
Selskaber for paany at gøre Danmarks
Handel og Industri levedygtig, og Privatbanken
blev, takket være Tietgen, et
Organisationspunkt for dansk Erhvervsliv. Tietgens
Virksomhed træder nu udenfor
Forretningslivets snævre Ramme, og han gør sig
i de kommende Aar til en historisk
Skikkelse, hvis Gerning nøje falder sammen
med Landets egen almindelige Skæbne.
Han formelig piskede sit Initiativ op til
Grænsen af dets yderste Ydeevne, og hans
Genialitet til at finde Medarbejdere viste
sig aldrig større end i Aarene efter den
store Ulykke; i rask Tempo stiftede
han »Det københavnske Sporvognssel-
563"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
