Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - C. F. Tietgen. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Burmeister & Wains Værkstæder i København.
Jo hannes Lehmann
skab», »Det forenede Dampskibsselskab»,
»Dansk-norsk-engelsk Telegrafselskab»,
som den første Juni 1869 ved
Sammensmeltning med »Det dansk-russiske
Telegrafselskab» udvikledes til »Store
Nordiske Telegrafselskab», der atter i sig
optog »Det store nordiske Kina- og
Japan-Extension- Telegraf-Selskab»; endvidere
»Burmeister & Wain», Svitzers
Bjerg-ningsentreprise, »Det københavnske
Byggeselskab», »De danske Sukkerfabriker»,
Tuborg Bryggerier — foruden at han var
interesseret i en hel Mængde mindre
Foretagender.
Det var alle disse Kæmpevirksomheder,
der gjorde Danmark større, vandt nyt
Land for det efter Krigen 1864.
Konjunkturerne var glimrende, især efter den
fransk-tyske Krig, og Tietgen forstod at
udnytte dem. Det var noget af
Æventy-rets Glans over ham, de Mismodige saa
ham som Landets Redningsmand, og ikke
helt med Urette blev det sagt, at baade
Ekscellencer og Tjenere spekulerede i
Telegrafaktier. Det var Virkeliggørelsen af
en Drøm, at man nu kunde telegrafere ud
til det fjærneste Østen ad danske Linier,
og alle troede paa, at dette Papir fremfor
noget vilde vedblive at være guldrandet.
Dets Kurs steg og steg indtil Faldet saa
pludselig satte ind. Privatbanken havde
faaet et Par Konkurrenter, der viste en
vis Dygtighed, men selv indenfor den
Kreds, der stod Banken nær, begyndte det
at trække op til Reaktion mod Tietgens
Vælde, der var skabt saa hurtigt. Det
virkede irriterende paa mange, at »det for
overhovedet at eksistere var nødvendigt at
være med Tietgen. At gaa imod var den
visse Død.» Oppositionen begyndte saa
smaat at hæve Hovedet, og Uvejret trak
op. Månd og Månd talte man om, at de
Tietgenske Foretagender hvilede paa
Lerfødder, og da saa Konjunkturerne i Løbet
af 1876 slog fuldstændig om, kom de
drøjeste Aar for ham. Overalt var der Træng-
564
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
