Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Nikolai Astrup. Av Alf Harbitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alf Harbitz
Vaar med hvit hest. 1918.
Fröken Robsham, Oslo.
get, som han før ikke hadde agtet paa;
den dekorative følelse, som han slipper til,
indledet en ny landskapsstil, et nyt og
aandfuldt natursyn. Det kan hænde at
man ikke har vurdert denne sidste fase
hos Astrup aldeles rigtig.
At han var en ypperlig tegner og
grafiker, skal her bare nævnes i farten.
En månd med Astrups anlæg
producerer ikke let. For ham rummet hvert
billede en oplevelse. Ingen kunde være
fjernere end han fra den naturalisme, som
regner alle motiver for like gode. Han
fyldte motivet med sin sjæl. men uten at
gaa over virkelighetens grænser, for han
saa altsammen i virkeligheten, og han
ut-trykte ingenting ved hjælp av konstruerte
symboler. Men han var saa voldsom i sin
følelse, at han sent fik billedet til at svare.
Han slåp det gang paa gang; der er
billeder han har arbeidet paa i mange aar.
Og han var nærtagende ogsaa. Et kritisk
ord kunde faa ham til at tvile og nøie og
opgi billedet.
Det spillet vel med at han følte sig
alene paa den nationale linje, ialfald blandt
de unge dengang. I nittiaarene hadde der
været en national bølge, det var dengang
Gerhard Munthe kom med sine dekorative
arbeider, og Snorre-tegningene blev til.
Men det varte ikke længe. Det dl si,
Munthe var altid trofast, men de unge gik
en anden vei. Nikolai Astrup hadde fra
sin ungdom den drøm at male Vestlandet,
som han elsket med slik glød. Efter
stu-dieaarene i Oslo og utlandet flyttet han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>