Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Nikolai Astrup. Av Alf Harbitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nikolai Astrup
Heim en. 192J.
Fru Engel Astrup, Jölster.
hjem til Jölster, hvor faren var prest, og
han grov sig ned i bygden, dens natur,
dens folkeliv, dens sagn. Han holdt en
utstilling i 1905, siden i 1908 og 1913, og
han fik månge lovord, solgte ogsaa straks
til Nationalgalleriet. Men altid reiste han
igjen til Jölster, til drømmen og
ensom-heten der. Han giftet sig med en god og
vakker ung pike fra bygden og blev nu
fastboende for alvor.
Det hændte at han følte sig forurettet,
han var sky, egen og upraktisk, kunde
slet ikke holde sig fremme. Sine billeder
solgte han ofte for en slik og ingenting,
og familien øket jevnt og hurtig, saa det
blev ikke rart med økonomien. Han
dyrket sin lille gaard, og det hjalp jo litt.
I de første aar saa bygdefolket
mistænksomt paa denne prestesønnen, som
drev med at male. Og det er ikke godt at
være halvfremmed i en liten, indestængt
vestlandsbygd, det fik Astrup føie. Men
efter hvert rettet det sig, for han vandt
mange venner blandt ungdommen. Og da
det gik op for folk, at han var »national»,
kunde de liketil skryte av ham.
Han staar som den mest talentfulde
hævder av det nationale syn i en
generation, som mest tænkte i et fremmed
formsprog. Men naar man opfatter ham slik,
sætter man kontrastene for enkelt op.
Denne artikel er et forsøk paa at sætte ind
forskjellige momenter, som kan gjøre
spillet mere broget. Det »nationale», det
personlige som drøm og oplevelse, det
artistiske med moderne formproblemer, alt
dette maa man ta med, hvis man vil
forstaa Nikolai Astrup.
623
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
