Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk prosa. Av Kjeld Elfelt. 6—10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk prosa
en saadan månd ikke naturlig og sund af
sine børn?
Bogen handler om ægteskabet mellem
denne jødiske landsbylærer og en pige, Lina,
fra den øde hedeegn. Heller ikke hun er helt
normal. Der er et stærkt fantasielement i
hende. Hun hører ikke rigtigt til i en
borgerlig pligtverden. Hendes taterblod volder
uro. Hun har bestandig en natur at
bekæmpe. Saaledes er disse to, natur og
degeneration som mødes. Forsaavidt er det en større
kamp, vi gennemlever, end to mennesker,
der slider hinanden op. Kampen er symbolsk:
kultur imod natur, den kvindelige følelse
imod mandens abstrakte logik, der er endt i
et upraktisk fantasteri. Bogens problem er da
kvindens strid for instinktets ret og hendes
fordring paa at skaffe sig en rimelig livslykke
ved at leve i overensstemmelse med det,
sanserne kræver af hende... for barnet, for
følelsen i hende. Hun fører sin kamp tappert.
Hun er angst for mandens logik, der blot
er forstandens taabelige fallit. Vi faar
disse stakkels menneskers krig beskrevet i
alle patologiske enkeltheder. Børnene er
sindsyge eller degenererede, de er gammelkloge
eller vanskabte fra fødslen. Det, denne
mærkelige degn frygter mest af alt, er natur og
sundhed. Han hader da denne kvinde, der har
bedraget ham for en straalende fremtid ved
at overrumple ham og besnære hans sanser.
Realiteten oplever han kun, naar han tvinges
dertil. Saa vil han brænde huset af, for at
faa magt over hende, vise sin styrke. Eller
omvendt han vil beherske sine medmennesker
gennem pengenes magt. Han faar et anfald
af gerrighed, tæller tørvene paa loftet indtil
alting løber sur for ham... og han græder
af magtesløshed. I den anden side af loftet
sidder saa Lina i sine brogede kludebunker
for at tilfredsstille sin lyst til stærke farver.
Saaledes røber sig naturbunden i dem
begge; jøden i ham og zigøjneren i hende.
Skildringen er saa stærk og haard, at kun
barndomserinrindringer synes at kunne faa
et saadant omfang i forfatterindens
hukommelse. Af iver for at finde ind til disse to
menneskers rette natur, naar hun ind til den
patologiske unatur i dem. Hun er angst for
ikke at være indtrængende nok, ikke være
tydelig nok. Det er vel en debut-fejl:
angsten for ikke at være sjælden nok. Hulda
Lütken uddyber det mystiske natur-bestemte
i Linas karakter. »Aa, denne ufattelige
Hedenskab i hendes Natur, som intet Samliv kunde
Hulda Lütken.
dræbe, denne uudgrundelige Længsel efter
mørke Nætter, efter Hedebrand, efter Maane
— Maane! Dene hulkende Længsel efter
Poesi, efter glødende Hengivelse i Naturen. Aa,
at sidde med korslagte Ben paa Heden ved
det brændende Baal, en mørk, skummel
Taternat, og suge al denne hemmelighedsfulde
Mystik ind i sig.» Er hun ikke lidt for
hektisk?
Hulda Lütken søger ind til det
underbevidste. Om instinktet ved hun mange
mærkelige ting og forstaar at forklare. Især om
vi ser tilværelsen som barnets oplevelse.
Da faar alting et rørende og forbavset
udseende, nyt og aligevel saa selvfølgeligt.
Man mærker kvinden i denne fine medfølelse
— og i selvbekendelsens styrke —.
Man ser det selvoplevede i mange smaa
enkeltheder, f. eks. i en saadan lille detaille som
denne om Maria Magdalenas kjole: »Hendes
Moder havde syet en Kjole til hende med
mange Garneringer. Den var blaa og havde
smaa, firkantede Ruder, som dem, der sad paa
Kort, naar de spillede om Aftenen.»
Denne medfølelse er en ubrugt moderlighed,
der tager sig udtryk i nænsomme ord. Det
var som et eventyr, hedder det gang paa
gang, naar hun i barnet Maria Magdalenas
barnlige drømmerier mindes den tabte
barndom. Saa faar sproget sit naturlige fald i en
barnlig pludren om løst og fast, hvor
tankerne bevæger sig lunefuldt fra det ene til
det andet som de tilfældige associationer
bestemmer det.
301
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
