Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Sophus Claussen. Af Jörgen Bukdahl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sophus CI a il s s e i i
Af Jör gen Bukdahl
’ET ER IKKE ALTID SAA LET
at finde sig til Rette i Sophus
Claus-sens Digtning. Den lyder som en Tale
i en stor Kirke (og jeg tænker her for
Claussens Skyld paa det arkitektoniske og
det akustiske) med mange Ekkoer, der
skogrer og ler fra alle Kroge, saa selve
Talens blanke Strøm brydes i Stykker og
ofte bliver uforstaaelig, et Bundt af Lyde og
Vellyde, men idelig forstyrret af Ekkoet fra
de mange mørke Kroge. Mange har lyttet til
denne Stykkevise Tale, og ikke faaet
Sammenhæng og er alligevel blevet fortryllet, fordi
noget andet og mere bandt dem end en fattig
Sammenhæng ud fra den Forudsætning, at to
og to er fire, og en oplagt Forstaaelse ud fra
Bevidstheden om, at Cirklen er rund. Det
magiske i Claussens Kunst er, at han faar os
til at tro at to og to ofte er fem, og at han
ikke er langt fra at løse Cirklens
Kvadratur . . .
Men der findes i en saadan Kirke et
Lydpunkt, et bestemt Sted, hvor man kan høre
selv den svageste Hvisken fra Kirkens anden
Ende, ja, selv et Hjertes Slag skal man
kunne høre. Lad os prøve at finde dette Sted,
dette Lydpunkt for Sophus Claussens
Digtning. Lad os lytte til de mange brustne og
skønne Lyde, dels i hans Stemmes Tale, dels
i dens Ekko, der falder ind deri, Pilefløjter
fra Lollands brungraa Hegn, en Violintone
udover en vaad Villavej, Brus fra Storbyen,
der i sin evige Kværn maler Ensomhed og
Gru, Paris, Neapel, eller fra Bver, der er ble-
23I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
