Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Kaj Munk og »Ordet». Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kaj Munk o g *Ordet
Ordet. Akt J. Betty N a ?i s e n-T e a t r e t.
vældende fra Scenen som det gjorde, beror det
ikke saa meget paa dets religiøse
»Forkyndelse» som paa selve Dramaets digteriske Styrke.
Kaj Munk forsøger ganske vist at hæve sig
over de religiøse Smaakævlerier, men hans
Forklaringer er faktisk saa tvetunget, at
hvem som helst kan fortolke Stykket paa
hvilken som helst Maade. (I
»Præsteforeningen» s Blad har Landets Præster i en halv
Aargang diskuteret med sig selv, hvad Kaj
Munk egentlig mente med »Ordet».)
»Vorherre gør endnu mange Mirakler, men
i Stilhed for ikke at gøre unødig Ballade»,
hedder det et Sted i »Ordet». Den
»Ballade», Kaj Munk driver med Menneskene,
bestaar i at lade Jesus genopstaa som den
gale Johannes fra Borgensgaard. I i Akt er
man optaget af sine smaa, indre religiøse
og sociale Stridigheder. Den gamle Borgen
har sin Grundtvigianisme, sin Bondestolthed
og sit knækkede Haab. Peter Skrædder har
sin lykkelige Halleluja-Indremission, og
Pastor Bandbul har Biblens bogstavelige Tekst
og Videnskabens sidste Fremskridt at holde
sig til. De er allesammen optaget af deres
lille, livsvigtige Gerning paa deres
kummerligt tilmaalte jordiske Firkant. 2 Akt er en
sørg-munter Forhandling mellem den gamle
Borgen og Peter Skrædder, om hvorvidt
Anna skal giftes eller ikke. Først da
Telefonen har meddelt, at Inger er ved at dø i
Barnsnød, begynder det egentlige
Mirakeldrama, der skal ende med det Under, der
fuldbyrdes af den nu helbredede Johannes.
Kampen mellem Borgensgaard og
Peter-Skrædders fattige »Sted» er ikke blot en
social Kamp, men ogsaa en tom religiøs
Ordstrid, hvor Grundtvigs glade og
syngende-Kristendom har lige saa ringe Vægt som den:
lyksalige og helliggjorte Mission. Ordet
hårde i deres Magt, men naar det kommer til
Stykket, har de svært ved at tro paa
Miraklet. »De ved», siger Johannes, »men tror ikke.
De bekender Guds Almagt, men tror
den-ikke ...»
I »Ordet» er Bjørnstjerne
Bjørnsons-»Over Evne» modbevist; dets Motiv er
krænget om som en Handske. Her er det den’
svage Tro, der hindrer Miraklet, og ikke
Miraklet, det umulige Mirakel, der gør Livet
»over Evne». Man kan ikke sige, at Kaj
Munk har gjort Problemet »urokkeligt» i sit
Drama. Stykkets Slutning er blevet ændret
flere Gange, (bl. a. ved Opførelsen i Aarhus),
og han tager — for mange af sine Tilskuere —
Sikkerheden af Miraklet ved at lade Lægen
tale altfor meget og altfor tydeligt om
de-skandaløse Ligsynsattester, der udstedes a£
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
