Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det store Vendeptinkt i Grundtvigs Liv
stand i Kirken: de vantro Præster som
tager Loven til Hjælp mod de rettroende
Lægmænd. Naar det nu var Lægfolk som
havde Retten paa deres Side! og naar det
nu var Gejstligheden som lærte og
prædikede imod de symbolske Bøger hvortil
den var bunden ved Præsteeden! I Breve
og Afhandlinger fra den første Halvdel
af Aaret 1825 ser vi ham vakle mellem to
Udveje: at anvende Lovens Strenghed
mod de vantro Præster — eller at
fremkalde et Toleranceedikt, som gav
Menigmand større Forsamlingsfrihed. Hvad han
i hvert Fald fandt var utaaleligt, og hvad
der maatte bekæmpes, det var »det
præstelige Pavedom» ■—■ Almuen prisgivet de
vantro og hinanden modsigende Præsters
Formynderskab. Det var paa dette Felt
at det store kirkelige Slag skulde staa,
mente Grundtvig.
Men hvad der nu skete, i Sommeren
1825, danner en meget interessant Parallel
til hvad der var hændt Grundtvig 15 Aar
tidligere, da han udgav sin Dimisprædiken.
Ogsaa den Gang havde han foresat sig en
rent ydre Aktion, en Slags
Tempelrensning, og just da forekom det ham ogsaa at
der endnu manglede ham selv en Vished
om Kristendommens Væsen. Den Gang
gik han ud af sine tunge Bekymringer
som Bibelkristen ■— og nu førte de ham
til Ritualkristendommen.
Han har selv flere Steder, bl. A. i sit
betydningsfulde Alderdomsskrift
Kirke-Spejl Kap. 37 skildret sit indre Liv i hine
Dage.
Han faldt, fortæller han, »i dybe
Tanker over den fortvivlede Stilling, hvori
Christi Menighed, og navnlig alle dens
Børn og ulærde Medlemmer, var kommet
derved, at næsten alle de Skriftkloge
trodsigt paastod, at ikke alene den hellige
Skrifts Oprindelse, Omfang, Ægthed og
rette Fortolkning vare meget tvivlsomme,
men at de kirkelige Grundlærdomme om
Treenigheden, Christi Guddom og For-
soningen, naar man var Grundsprogene
mægtig og saa ret til, slet ikke fandtes i
Bibelen, som hos alle Protestanter jo dog
var Troens eneste Hjemmel». Og da
fandt han »under Bekymringen for den
adspredte Hjord . . . Vidnesbyrdet
fuldgyldigt for os alle, for Læg med Lærd,
det levende Vidnesbyrd, som gik fra Mund
til Mund i Christi Kirke, uforandret
gennem alle Omskiftelser, uafhængigt af alle
Skoler i Christenheden, af alle Partier
blandt de Skriftkloge . . . Dybt bedrøvet
ved Tanken om alle de christne Kvinder
og Børn, ja om alle de Ulærde . . . som
enten maatte nedsynke i Tvivlraadighed om
deres eneste Frelser og hans Evangelium,
eller rettere maatte bygge deres Tro ene og
alene paa vort ( : de christne Skriftkloges)
personlige Vidnesbyrd baade om Bibelens
Sandhed og Christelighed . . . under denne
Bedrøvelse var det, jeg lærte at føie
Menighedens Trang til et anderledes, sikkert,
almindeligt og kraftigt Vidnesbyrd om det
Herrens Ord, der ikke skal forgaa med
Himmel og Jord, end nogen Bog eller al
Verdens Boglærd kunde give, og da faldt
der Skæl fra mine Øjne, saa jeg klarlig
saa ... at vor fælles apostoliske
Trosbekendelse ved Daaben er hele Christi
Menigheds Vidnesbyrd om sin Tro.»
Grundtvig havde opdaget
Trosbekendelsens Kraft under sit Studium af
Ire-NÆUS’ Skrift om den falske Gnosis, efter
at være bleven forberedt til sit nye
Kirkesyn ved nogle Aars inderlige Fordybelse
i Menighedslivet og de gamle Salmer. Det
er i Begtrups Bog paavist, hvorledes der
i hans Prædiken-Udkast fra de
forudgaaende Aar fra Tid til anden viser sig Tilløb
til en saadan Opfattelse. Men Begtrup
har ogsaa kunnet godtgøre, hvornaar det
egentlige Gennembrud fandt Sted, det
»velsignede Øjeblik» han nævner i
Kirke-spejlet. Endnu den 24. Juli 1825, da
Grundtvig prækede mod falske Profeter,
anbefalede han som eneste Middel mod
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
