Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Det store Vendepunkt i Grundtvigs Liv. Af Paul V. Rubow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iPaul V. Ru b o w
deres Forførelse at læse flittigt i Bibelen.
Men Ugedagen derefter, den 31 Juli,
beraaber han sig paa Trosbekendelsen som
det absolut sikre Vidnesbyrd om
Kristendom, og netop som et Skjold mod dem
der udlægger Bibelen paa en vrang
Maade. »Eller mener I endelig kun»,
udbryder han endog, »at de Christnes
Trosbekendelse strider mod Bibelen, da er
det vistnok mere sagt end I kan bevise,
men sæt I kunde, hvad havde I da
dermed andet bevist, end at Bibelen var i
Grunden ogsaa uchristelig, saa de
Christne havde begaaet en stor Fejltagelse ved
at beraabe sig paa den.»
Hermed var udtalt det som er Kernen
i den kirkelige Grundtvigianisme, tilmed
i en særdeles paradox Form. Men det
var endnu kun den lille kristianshavnske
Tilhørerkres der var gjort delagtig i det
Grundtvig kaldte sin »mageløse
Opdagelse». Man kunde maaske vente, at han
vilde forkynde sin kirkelige og
lithur-giske Kristendom i et Kvad som
Nyaars-morgen eller i en Afhandling. Men
Grundtvig var nu igen oplagt paa
Slagsmaal. Det var en offentlig Kamp han
sigtede imod, og nu ventede han paa en
Fjende at lade det gaa ud over. »Under
disse Omstændigheder vil man vist altid
finde det rimeligt og forsvarligt nok, at
jeg angreb den første Rationalist, der
vovede sig i Marken, uden al Skaansel,
for enten at frembringe en afgørende
Pennefejde, eller nøde Regeringen til at
undersøge, om vi eller vore Modstandere
havde Kirkelovene for sig.» Han
opnaaede virkelig baade Pennefejde og
Højesteretsdom, men saa stort et Gny der
gik af begge Dele, saa blev det dog i
første Omgang til hans bitre Skuffelse.
Det udvalgte Offer for Grundtvigs
Krigslyst var den unge theologiske
Professor H. N. Clausen, som henved d. 21
August 1825 udsendte sit tykke Værk
Catholicismens og Protestantismens Kir-
keforfatning, Lære og Ritus. »Det maatte
nu træffe sig saa, at den yngste Professor
i Theologien blev den første, der traadte
frem med et kækt, rationalistisk Skrift»,
siger Grundtvig i Kirkespejlet, ». . . og jeg
tøvede da ikke heller med det skarpeste
Angreb jeg magtede at gøre». Der var nok
i Værket som kunde vække Grundtvigs
Irritation. Allerede Forfatternavnet paa
Titelbladet var en rød Klud. H. N.
Clausen var den af Universitetslærerne som
Studenterne fortrinsvis svor til, og han
var Søn af den gamle rationalistiske
Stiftprovst H. G. Clausen, der var Grundtvigs
bitre Fjende. Man ser at vor store Digter
var en Kæmpe i den oldnordiske Stil, thi
just strategiske Grunde burde have gjort
ham forsigtig over for disse
Omstændigheder. — Men ogsaa inden i Bogen var
der meget at tage Forargelse af.
Forfatteren, en af det nittende Aarhundredes
største protestantiske Theologer, var saa
betaget af sin egen Videnskab, at han
næsten satte Theologien i Kirkens Sted.
Kristendom var efter Clausens Mening, hvad
Theologien til enhver Tid erklærede for
Kristendom. For Enheden af den kristne
Kirke gennem Tiderne havde han ingen
Sans. Clausen var liberal i sin Theologi
som i sin senere Virksomhed som
Politiker, Theologerne maatte have deres
Frihed ! Derimod var han en Fjende af
læg-mandsbevægelse og Bibellæsning. Bogen
indeholder rationalistiske Levninger, men
er iøvrigt stærkt paavirket af
Schleiermacher og den tyske romantiske Filosofi,
som ogsaa ligger bag ved Grundtvigs
ældste religionsfilosofiske Afhandlinger —
dog Grundtvig havde aldrig Sympathi for
sine egne aflagte Meninger. Det gjorde
derfor ikke Sagen bedre, at Clausen
vedkendte sig Skriftprincippet og gjorde
Bibelen til Norm for Kristendommen, thi
denne Opfattelse havde Grundtvig jo sagt
Farvel for næsten en Maaned siden!
Allermest kom Clausen i Strid med Grundtvigs
88
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
