Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nogle navne i den nyeste islandske skönlitteratur. Af Sigurður Skúlason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Einar H. Kv årån.
Einar Benediktssön.
Nogle navne
i den nyeste islandske skönlitteratur
Af S i gu rö tir Skillas ön
I.
ER BLEVET det islandske
folks kulturelle opgave at bevare det gamle
fællesnordiske sprog. Islands afsides
beliggenhed og navnlig Islændernes flittige
litterære virksomhed gennem tiderne har
muliggjort dette.
Landnamsmændene, hövdingerne fra det
sydvestlige Norge, bragte digterkunsten til
Island. Og medens disse og deres
efterföl-gere drog ud i verden og fik oplevet noget,
der var værd at berette, blomstrede
digtningen, baade i poesi og prosa, oppe paa
saga-öen. Med de islandske sagaer har Islænderne
ydet en indsats i verdenslitteraturen, og
denne indsats staar paa höjde med det störste
andre folks mestre har skabt.
Men forandringen i folkets kaar heroppe
i slutningen af det 13. aarhundrede, da
Islænderne kom under den norske kongemagt,
skulde snart vise sine virkninger ogsaa paa
litteraturens omraade. Her blev det navnlig
skæbnesvangert, at Islænderne selv saa godt
som holdt op med at rejse til udlandet. Ifölge
den politiske kontrakt, som i aarene 1262—’64
blev sluttet mellem Island og Norges konge,
skulde denne sörge for al indförsel af varer
til öen, og dermed ophörte snart paa
enkelte undtagelser nær Islændernes rejser til
fremmede lande. De islandske digtere maatte
fremdeles blive siddende hjemme paa deres
afsides liggende födeö. Nu blev de ligesom
vingestækkede fugle, og saavel indholdet som
i199
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
