Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nogle navne i den nyeste islandske skönlitteratur. Af Sigurður Skúlason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den nyeste islandske skönlitteratur
form. Det islandske folk ejer ingen
forfatterstand i den betydning, at der findes en skare
mennesker, som udelukkende lever af deres
forfattervirksomhed. Det er derfor
forstaae-ligt at nogle islandske forfattere, som har
önsket helt at fölge deres kald, har flyttet
til fremmede lande, hvor der er langt
gunstigere forhold end hjemme i Island. Vi vil
i denne sammenhæng mindes tre nulevende
islandske forfattere, som alle har maattet
skaffe sig berömmelse ved at skrive paa
fremmede sprog: Gunnar Gunnarsson og
Gu3-mundur Kamban (paa dansk) og Kristmann
GuSmundsson (paa norsk).
Disse forfattere har været utrættelige i at
skildre Island og tolke livet paa sagaöen
baade i fortid og nutid. De har alle tre
bidraget til at udvide omverdenens kendskab
til Island, og alle har de haft det held, at
deres boger er blevet oversat til flere sprog
og er blevet læst af tusinder og atter
tusinder interesserede mennesker.
Det islandske folk staar i stor gæld til
disse talentfulde sönner, som energisk har
kæmpet for at udbrede en rigtig forstaaelse
af Island og islandsk kultur ude i verden.
Vi har personlig erfaret, at naar fremmede
mennesker, der er i besiddelse af nogenlunde
boglig dannelse, har gæstet vort land i de
sidste aar, saa har de ofte paa forhaand
været i besiddelse af indgaaende kendskab til
baade land og folk, blot gennem læsningen af
vor store landsmand Gunnar Gunnarssons
realistiske romaner.
II.
Vi vil i det fölgende præsentere for Ord
och Bilds læsere nogle nulevende islandske
skönlitterære forfattere, der udelukkende har
skrevet deres böger paa islandsk og er
derfor forholdsvis mindre kendt udenfor deres
fædreland end de burde være.1 At vi her
bringer billeder og ganske kort karakteristik af
kun il forfattere, beror hovedsagelig paa, at
vi har en begrænset plads, men udenfor denne
artikels ramme falder selvfölgelig en
rede-görelse for de islandske digteres virksomhed,
som har skrevet paa fremmede sprog og er
derfor paa forhaand godt kendt i hele
Skandinavien.
1 Nogle af disse forfatteres böger er dog
blevet oversat til fremmede sprog, navnlig baade
romaner og noveller af Einar H. Kvaran.
Einar H. Kvaran (f. 1859) blev
student i aaret 1881 og drog derpaa til
Köbenhavn for der at studere statistik. Han opgav
imidlertid sine studier og rejste i aaret 1885
over til Canada, hvor han i de fölgende aar
blev redaktör ved islandske blade, men fra
1895 har han været bosat i Island og har
været baade journalist og redaktör ved
adskillige blade og tidsskrifter, siden 1920 ved
det spiritistiske tidsskrift Morgunn
(Morgen).
Kvaran har været meget produktiv.
Foruden en mængde bladartikler og essays, som
i denne sammenhæng slet ikke kommer i
betragtning, har han skrevet digte, noveller,
romaner og skuespil. Som novellist og
romanforfatter har han herhjemme nydt stor
popularitet, og flere af hans böger er blevet
oversat til andre sprog (bl. a. til svensk).
Kvaran er nærmest naturalist. I sine
romaner og noveller har han skildret livet i de
smaa islandske kystbyer og paa landet. De
fleste af hans sidste værker er præget af
hans spiritistiske livssyn. Hans stil er meget
elastisk og nærmer sig det daglige sprog.
Adskillige af Kvarans noveller er sikkert
blandt de bedste, der er blevet skrevet af den
slags i Island. Takket være sin humanitet,
har han været en utrættelig forkæmper for
de islandske smaafolk i by og paa landet. Han
er sikkert den blandt de nulevende islandske
digtere, der har haft störst indflydelse paa sit
folk.
Einar Benediktssön (f. 1864) er
ubetinget Islands störste nulevende lyriske
digter. Hans digte röber ualmindelig vidsyn og
en aldrig svigtende tro paa den islandske
kulturs glimrende fremtid.
Benediktssön er sön af overdommer
Benedikt Sveinsson, kendt som en fremragende
politiker fra det 19. aarhundredes
frihedskamp. Efter at have taget juridisk
embedseksamen ved universitetet i Köbenhavn i aaret
1892, blev Benediktssön redaktör i
Reykjavik, dernæst sagförer sammesteds og senere
en tid sysselmand paa sydlandet. Men siden
1907 har han for det meste opholdt sig i
udlandet, hvor han har skrevet de fleste af sine
störste digte (bl. a. i storbyerne Rom,
Paris og London). I det sidste par aar har han
dog været bosat paa en afsides liggende
gaard paa sydkysten af Island.
Benediktssons förste bog var en samling
noveller og digte, som han udgav i aaret
20I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
