Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Nogle navne i den nyeste islandske skönlitteratur. Af Sigurður Skúlason
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»S ig u rb u r Sküiason
Sig r j ön Frid jonsson.
1897. Men han opgav snart novelleformen og
har siden altid skrevet vers.
Som digter staar Benediktssön som den
uovertræffelige mester. Ingen anden islandsk
digter magter at finde saa korte og
anskuelige udtryk for store tanker som han. Han
er den födte aandelige aristokrat, og naar
han digter om havet, drivisen, væringerne i
Miklegaard, Stockholm, Rom, Island, de store
vandfald eller taagen, staar hans billeder
ligesom kæmpemæssige relieffer. Hans digte
gnistrer af kraft, og næppe har nogen digter
magtet vort sprog som han. Mesterlig er
hans oversættelse af Ibsens Peer Gynt.
sigurjön Friøjonsson (f. 1867) er en
bonde paa gaarden Litlu-Laugar, höjt oppe i
nordlandet. Friø jonsson er gennem flittig
læsning af skandinavisk skönlitteratur i
besiddelse af grundigt kendskab til denne, og
det er helt forbavsende, hvad han og enkelte
andre bönder i Tingö-sysselen har kunnet
overkomme i den retning. Selv er han
udrustet med ualmindelig lyrisk begavelse. Han
har udgivet to böger. Den förste, der
udkom i aaret 1928, var en stor digtsamling,
hvor digtene er efter deres indhold inddelte
i 13 grupper. Den sidste, en lille samling
lyriske, filosofiske betragtninger i prosa, som
forfatteren kalder Skriftamål einsetumannsins
(Eneboerens bekendelser) udkom i aaret
1929. Hvad formen angaar, minder den ikke
saa lidt om Rabindranath Tagores Gitanjali.
Sigurjön Fri9jånsson elsker det islandske
foraar, og flere af hans digte er helligede
den aarstid hvor den lange, triste vinter maa
vige for den evige dag, jævnfor blot dette
enkle vers:
Enn kemurcfu a3 snnnan, Jjü kæra vor!
og kyssir hvert barn å vanga.
Og enn er eg barnid, sem ånn |>ér heitt,
og enn skal eg meS pér ganga.
(Endnu en gang kommer du sydfra, du elskede
foraar,
og kysser hvert barn paa dets kind.
Og endnu er jeg barnet, som elsker dig saa höjt,
og endnu skal jeg vandre med dig.)
Sigurjon Fri<3jånsson er foraarets digter i
den nyeste islandske litteratur, og han er
sikkert en af vore fineste lyrikere. Yderst
smagfulde er de oversættelser af fremmede
digte (bl. a. 8 af Johannes Jörgensen og 10
af E. A. Karlfeldt) som findes i hans
digtsamling fra 1928.
Guømundur Fri3;önsson (f. 1869),
broder til den sidstnævnte, er ogsaa en bonde oppe
i nordlandet (paa gaarden Sandur i A(5 al
dalen). Hele sit liv har han maattet arbejde
haardt for tilværelsen. Det er derfor næsten
fænomenalt, at han har faaet tid til at skrive
flere böger samt talrige artikler i aviser og
tidsskrifter (navnlig om aktuelle kulturelle
emner).
Gu3mundur Friøjånssons skønlitterære
produktion deles i lyrik og noveller. Han
à
G u 3 771 u n d u r F r i dj o 71 s s o n.
202
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
