Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tolfte häftet - Ny dansk prosa. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeld Elfelt
L e c k F i s c h e r.
leder »Onkel Siegfred». Han er en Månd, der
elsker en aristokratisk forfinet Kultur uden
derfor at foragte demokratisk Ligefremhed
og Formløshed: »Jeg havde den Lykke som
Barn at kunne dele min Sommerferie mellem
den fædrene Slægts Herregaarde og den
mødrene Slægts Bondehjem, og jeg nød dette
Skifte mellem fint og jævnt.» Frederik
Poulsens vigtigste Menneskedyder stammer fra
denne Onkel Siegfred: Rejselyst og
Nysgerrighed. Man kunde ogsaa — for at
benytte hans egne Ord — kalde ham for en
Mellemting mellem en Missionær og en
Skarpretter. Han er Missionær for en »Hedenskab»,
der er Livsglæde og Livslyst. Det er det
tiltalende ved »Dengang Verden var ny». Om
denne Anatole Francesk Livsglæde er holdbar
for alle og i al Slags sjæleligt Uvejr, er et andet
Spørgsmaal. Det siges saaledes: »Derfor er
Nutidens Ungdom mig et saa lifligt Syn,
fordi den virkelig-er hedensk, fordi den lige
til sit Inderste har forstaaet at Livet kun er
ét, kun er kort og er vor eneste Chance.
Handler vi ikke varligt med det, forstaar vi ikke at
forfine og inderliggøre det for os selv og vore
Nærmeste, er Livet forfejlet . . .» Det er
denne Livsappetit og Fryd, der — hvad man saa
end mener om den — giver hans Ord en Glans
af rislende Vand under Solen og en
forfriskende Duft af Kølighed og Sommer under
blomstrende Træer.
Emnet i Leck Fischers Bog:
Kontormennesker er angivet i det halvironiske Motto, der
staar paa Titelbladet: Kan man leve af
at være dannet? Romanen rører — næsten
direkte — ved et yderst vigtigt socialt
Problem: hvordan med Mellemstanden? Skal
den ogsaa afgøre Danmarks politiske Skæbne?
— Romanen beskriver, trist, graat og haardt,
et Kontors særlige, lille Kriblekrableverden,
en Række smaa Skæbner, Menneskenes
Ondskab og den erotiske 25-Øres Basar. En daglig
Trædemølle af Had og Mistænkeliggørelse.
Xoget indelukket: hvad kommer Verden os
ved? Et Hold Processionslarver, der blindt
traver rundt paa Kanten af en Urtepotte og
først falder ned, naar Kræfterne ikke slaar til
længere.
Romanen begynder med et Dødsfald og
dets faa, hurtige Virkninger. Ringe i Vandet.
Ikke andet. Leck Fischer aflurer disse
Mennesker deres Hemmeligheder — i store Træk
— men lægger dem alligevel paa en
uforklarlig Maade under Mikroskop. Det er
forbavsende med hvor smaa Midler han
forstaar at bygge en Figur op og fremmane et
Milieu. Hans Stil er en Stil i »Funktion»; den
er ikke fortalt, men sagt. Den er »firkantet»,
men alligevel levende og indtrængende, hvad
man ser allerede paa de første Linier. Den
virker lidt beklippet nu og da; man faar kun
et Glimt, et Par hurtige Oplysninger, og maa
saa selv tænke videre. Romanen ender
pludselig med et Klip af en Saks. Man tænker:
alting begynder forfra.
Han bygger sit Stof op af
Smaaiagttagel-ser, Mosaik ved Mosaik, langsomt, men
eftertrykkeligt, og til sidst er hans Materiale blevet
en Helhed, en graa Bygning, der baade
forfærder og imponerer. Leck Fischer har med
denne Roman overvundet — og passeret
— mange af Konkurrenterne.
»Kontormennesker» anbringer ham i forreste Række.
Man er ikke længere i Tvivl. Hidtil har man
haft paa Fornemmelsen, at hans Romaner
var syet paa Maskine efter en prøvet og
nedarvet Recept. Det er forbavsende, at Leck
Fischer, der tilsyneladende foragter enhver
Form for »Lyrik», naar det gælder
Menneskeopfattelsen og enhver Form for
»filosofisk» Beskrivelse og Forklaring, alligevel i
»Kontormennesker» har kunnet skrive en
Roman, der trods sin benede Struktur og Mangel
paa Varme, virker varm og levende.
654
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
