Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Nyere dansk Litteraturforskning. Af Aage Houken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyere dansk Litteraturforskning
lutter Venner — dertil er han altfor barsk
og hensynsløs i sin offentlige Form. Han er
nok den, der her i Danmark med størst
Konsekvens har gennemført en Omvurdering af
Realismen og Georg Brandes’ Supremati.
Endvidere har han — som det vist er velkendt i
vore Nabolande — udgivet en lang Række
Essay-Samlinger, der til alle Tider vil staa
som Hovedværker i dansk kritisk Litteratur,
en Række saa lang, at den ikke skal
opregnes her. Han begyndte i sin Tid som
æstetisk Kritiker, og endnu i 1923 har han
udgivet »Moderne Litteratur», en Samling
Afhandlinger om Mænd som Fröding, Hallström,
Robert Herrick og Thomas Mann samt en
fortræffelig Opgørsartikel »Retningslinjer i vor
Litteratur». Ikke mindst i Sverige har man
med Beundring set hans fine, overlegne
Behandling af Fröding, og Th.
Mann-Afhand-lingen er et Mesterværk i Opbygning og
Analyse. Imidlertid kan der siden Aarene 1908—
09 konstateres et Vendepunkt hos Harald
Nielsen. Hidtil havde han væsentlig betragtet
»Tidens Træk» i Belysning af litterære
Fænomener, men i disse Aar begyndte han at
kaste sig over Samfundsproblemerne, hvilket
har affødt en Mængde Bøger, som ikke kan
komme i Betragtning her, f. Ex. om
Forsvarssagen, Ægteskabsloven, vor Historie og
Folkekarakter (se hans myndige Indlæg mod Dr.
Gustav Sundbärgs Angreb paa Danmark, i
det ypperlige Skrift »Svensk og Dansk» (1912),
Arbejdsløsheden, etc. Populær er han som sagt
ikke blevet, og en Enspændernatur vil han
sagtens forblive. Det skal her nævnes, at han
i 1923 udgav et Skrift »Holberg i
Nutidsbelysning», hvorom der i sin Tid blev ført en
voldsom Polemik. Det gaar ud paa at vise, at
»Jeppe paa Bjerget» er en Profeti om det
moderne Demokratis Udskejelser, f. Ex. i den
russiske Bolschevisme. Man kan ikke
paastaa, at dette Forsøg paa en Omvurdering af
Holberg har vakt enstemmig Tilslutning, og
trods mange glimrende Enkeltheder, f. Ex.
i den æstetiske Analyse, der viste, at Forf.
havde sine gamle Evner i Behold, er det
originalt tænkte Værk mest blevet bedømt som et
Slags Tendensskrift, et Angreb, som saa ,
mange andre af Harald Nielsens Skrifter, paa
det danske Demokrati. Men i øvrigt kan
der selvfølgelig ikke paa den lille Plads, som
staar til Raadighed her, gives nogen
udtømmende Karakteristik af Harald Nielsen. En
saa betydelig Begavelse som hans, og den
ejendommelige Stilling, han uimodsigelig
Niels Møller.
indtager i dansk Kultur, berettiger til en
større Undersøgelse.
Til den gamle Skole hørte ogsaa Ida
Falbe-Hansen, død 1922, udmærket baade som
Pædagog og Litteraturdyrker. Det er
rimeligt ved denne Lejlighed at nævne, at hun
var en af Pionererne for et nærmere aandeligt
Samarbejde mellem Sverige og Danmark.
Hun har oversat Selma Lagerlöf, udgivet gode
Lærebøger i Svensk og især en fortræffelig
Svensk-dansk Ordbog (1912). Som
Litteraturhistoriker har hun navnlig arbejdet med
Romantikken og dens Forløbere i det 18.
Aarhundrede. Hendes Kærlighed til dette og til
Guldalderdigtningen i det hele ses af den
Samling Afhandlinger, som hendes Venner
fik hende til at udgive i 1921, »Oehlenschlägers
nordiske Digtning og andre Afhandlinger» —
selv var hun for beskeden til det. Navnlig
Titelafhandlingen er god; den giver en bred
Redegørelse for Oehlenschlägers fremmede og
danske Forudsætninger, en smuk Omtale af
hans Personlighed og hans Digtnings Værd.
Ogsaa stilistiske Analyser og metriske
Undersøgelser giver hun, desuden en meget
instruktiv Indledning til hans »Digte 1803», som Frk.
2 77
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
