Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elfte häftet - Ny dansk Lyrik. Av Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kj eld
Elfelt
Naar det brænder i Hjernen af Dagens Fortræd
— af Livet, som lo, hvor man ikke var med;
— aa, da er det Lise at spore sin Hest,
at jage, hvor Sletten er værst — er bedst;
— at gaa mod den kølige, hjemløse Vind;
— at skvulpe i Natten — en døv — en blind —.
Det hænder, der brænder i Hjernen en Ild;
— en Glød som en Helvedes Funke, et Spild
af Hede, af Lede ved Løgn og ved Tant;
af Kval ved at lede, hvor aldrig man fandt;
— af Leg og Løfter, som aldrig blev Daad;
— af sviende Smerte, som ikke blev Graad.
Men da er det Lise at spore sin Hest;
at drive mod Sønder — at skvulpe mod Vest
kun fulgt af en Dreng paa det maalløse Ridt
ad vildene Vej over Sand og Granit;
— en Dreng, der er stum som en Stjerne er stum,
og som Mørket er stumt i det mumlende Rum.
Men selv om Ordmaleriet er kraftigt nok,
rigt nok, lader man sig kun modvilligt
bevæge. Til en Dronning er udenfor en urolig
Tid. Skyklapperne er spændt for Hestens
Øjne, og den Attitude, Digteren vælger, er
blevet for romantisk og for gylden. Det
udelukker naturligvis ikke, at mange af de
viseagtige Vers er svært sangbare (»Hun kom
med Æbler») for den, der har Sangstemme og
Raad til at muntre sig. Her mærker man
endnu noget af Nis Petersens haarde Slag og
Vilje.
Og hvad ellers?
Jo: Hans Hartvig Seedorff har skrevet
en ny Ruskantate til Afløsning af Chr.
Richardt og Peter Heises forældede. Den unge
Vin er skrevet med Seedorffs sædvanlige
Smidighed i Stroferne og Glans over det danske
Ord og skildrer Ungdommens, Studentens
og Studinens, aandelige Strid, Haab og Aner
— rigeligt indrammet i Roser og Ranker. En
virkelig Vurdering er svær; dette er kun
Ringens ene Halvdel, den anden er Johan
Hye-Knudsens Musik. Man skal sikkert høre
Teksten formet og baaret af Musikens
Mands-og Korstemme for at forstaa Kantaten helt.
Hakon Holms nye Digte Frihed, Lighed
og Levebröd er en Skuffelse. I et noget plumret
Brus af Stanzer gør Digteren op med sine
smaa private »Fjender» — Kreti og Pleti og
alle uværdige. Det hele er et højst privat
Skriveri i slappe og sjuskede Vers.
Hans Werners Godtfolk i Lilleby skildrer
snart underfundigt, snart i Harald Bergstedts
sødt-pebrede Stil den lidt halvforgyldte og
hykleriske Tilværelse i en »Lilleby», hvis
geografiske Beliggenhed heldigvis er ukendt.
Som man ser: Programmet er omfattende;
fra det hellige Land til det hjemlige Fyn; fra
kvindelig Bekendelse til mandige Ballader og
ungdommelig Livsforandring. Den, der vil
læse, kan vei ikke undgaa at lære et og andet
baade om Danmark og om de (eventuelt)
»kommende Mænd».
612
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
