Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Grønland og om
Grønlænderne
Grønlandsk Kommuneraad.
Protokollen underskrives.
unge Grønlændere i denne Henseende, og
først efter at deres Kundskaber, som jo
sikkert ikke har været overdrevent store,
efterhaanden begyndte at sive ud imellem
deres Landsmænd, vaktes der Interesse for,
at man kunde »gemme Ordene» og tage
dem frem, naar som helst man vilde høre
dem igen.
Der sendtes da nogle danske
Vajsenhus-Drenge ud for at hjælpe denne Interesse
frem, og hermed gjorde man et meget stort
Fremskridt, fordi disse unge Drenge havde
Evne til helt at tilegne sig det vanskelige
grønlandske Sprog, og, efterhaanden som de
voksede til, giftede de sig med grønlandske
Kvinder, og de Børn der blev født i
saadanne Ægteskaber, arvede foruden et Pius
i Intelligens ogsaa en videregaaende
Interesse for at lære noget udover Fangst og
Jagt, som i Fortiden var
Grønlænderdren-gens eneste Interesse. I øvrigt var det ikke
alene disse danske Kateketer — som de
kaldtes, og som de grønlandske Skolelærere
endnu den Dag i Dag kaldes — der giftede
sig med indfødte Kvinder; mange
Haandværkere og Arbejdere af forskelllig Slags,
som kom fra Norge og Danmark, blev i
Grønland hele deres Liv og blandede Blod
med den Grønlandske Befolkning. Og fra
disse Ægteskaber udgik ogsaa Børn, der
efterhaanden spredte det danske Blod videre
og videre omkring, samtidig med at ny
tilkommende Danske i Aarenes Løb
voksede fast deroppe. Dette gør, at man den
Dag i Dag maaske vil have ondt ved at
finde en Grønlænder med fulstændigt
ublandet eskimoisk Blod. I mange af dem er det
danske Blod saa umiskendeligt, at de
minder mere om en blond vestjysk Fisker end
om en mørkhaaret gul Eskimo.
Nu om Dage er der grønlandske Lærere
over hele Landet, og hver eneste lille
Grøn-lænderdreng og -pige faar Lejlighed til at
lære at læse, skrive og regne. De flinkeste
af dem kan efter endt Skolegang optages
i saakaldte Efterskoler, af hvilke der findes
4, hvoraf en for Kvinder, og efter en
to-aarig Uddannelse her, kan man gaa over i
299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
