Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. Daugaard-Jensen
a m
To Grø n lænderinder.
Højskolen, som igen efter 2 Aars Forløb
giver Adgang til Seminariet, der efter
endnu 2 Aars Arbejde dimitterer den
paagældende som Kateket.
Af disse Kateketer udtages ved hver
Dimission de 2 flinkeste, der sendes til
Danmark til en. videregaaende Uddannelse
— en enkelt har taget Dansk
Seminarist-Eksamen — og naar de saa kommer
tilbage til Grønland, ansættes de enten som
Lærere ved de større Skoler eller ordineres
som Præster.
Kolonistederne og de større Bopladser
med mange Børn faar selvfølgelig de bedst
uddannede Lærere, medens de mindre
Bopladser maa nøjes med saadanne, der har
gennemgaaet Efterskolen, og derefter faaet
et Aars Uddannelse særligt i kirkelige Fag,
fordi de jo ogsaa skal fungere ved de
ugentlige Gudstjenester.
Der er et godt Stykke frem, inden man
ude ved Bopladserne rigtig vil føie, at man
har Brug for Kundskaber, men denne
Følelse er dog stadigvæk i Fremgang og Livet
faar vei derved et hurtigere og hurtigere’
Pulsslag.
Man faar overalt den Interesse, som
Verden over gør sig gældende hos saa mange
Forældre, at deres Børn skal komme lidt
længere frem, end det lykkedes dem selv;
man ser gærne Børnene komme paa Fortsæt
-telsesskolerne, og at de derefter anvendes af
Administrationen som Haandværkere, som
Fartøj sførere, Bestyrere af de mindre
Handelssteder, og for Kvindernes Vedkommende
som Jordemødre og Sygeplejersker. Og
hvad der maaske i og for sig er det
ejendommeligste Udslag af hele
Oplysningsarbejdet er, at Befolkningen ivrigt forlanger
at lære Dansk. Man mener herigennem at
faa Adgang til Viden om alt det, som
endnu ligger i det skjulte, og man er ivrig efter
at gøre Fremskridt.
Fangst fra Kajak med Harpun og Riffel
paa Sæler og andre Sødyr staar endnu med
en særlig Glans over sig. Den dygtige
Sælfanger er saa uafhængig, som man
overhovedet kan blive her i Verden. Han
færdes overalt, slaar sig ned, hvor det passer
ham og forsørger sig og sine uden Hjælp.
Men medens man tidligere regnede det at
drive Fiskeri for en uværdig Beskæftigelse
for en voksen Månd, saa er det nu
efterhaanden saaledes, at man ser Umuligheden af,
at Befolkningen helt igennem kan leve af
Sælfangst, og det er derfor ikke en
Beskæmmelse at leve af Fiskeri. Det viser sig endda,,
at disse Fiskere ofte kan gøre god
økonomisk Fremgang og anskaffe sig Motorbaad,
med hvilken de kommer langt længere
omkring end Kajakmændene, hvorved de f.
Eks. faar et langt større Revier for
saadanne Ting som Rævefangst, der jo ogsaa
giver gode Penge, og det er ikke alene
Sælfangeren, der kan skaffe sig et godt Hus,.
hvad enten det nu er bygget af Jord og
300
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
