- Project Runeberg -  Ord och Bild / Fyrtiofemte årgången. 1936 /
301

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Grønland og om Grønlænderne

Sten, indvendigt udforet med Træ, eller
muligen helt af Træ.

Dette er et Omraade, som Lægerne er
meget ivrige for, idet de stadig forklarer,
at man i et saadant Hus, der kan luftes ud
og renses, har langt bedre Udsigt til at
være rask og navnlig til at modvirke den
saa udbredte Tuberkulose, at man gør vei
i at rette sig derefter, hvis man blot paa
nogen Maade kan.

Af andre ny tilkomne Erhverv, som maa
kaldes af kulturel Betydning, skal blot
nævnes Faareavlen, som i de sydligste
Distrikter er ganske stærkt under Udvikling. Der
indførtes i 1915 fra Island 180 Faar, og
der findes nu vei snart en halv Snes Tusind,
der allesammen er i grønlandsk Eje med
Undtagelse af nogle faa hundrede
Stykker, der tillhører Faareavlscentrene ved
Julianehaab og Godthaab, hvorfra unge
Grønlændere oplæres i Faareavlen, og
hvorfra de sendes ud til de bedst egnede
Steder med en lille Flok, der efterhaanden
leveres tilbage til Centralen med samme
Antal, som man fik med ud derfra,
hvorefter man selv arbejder videre med Haab
om at skaffe sig et Levebrød for sig og
sine.

Alene det, at Grønlænderne, som
oprindelig kun vidste en eneste Ting at gøre ved
et Dyr, nemlig at dræbe det, gaar over til
at lære at drage Omsorg for det, skaffe det
Føde og Husly, er et Vidnesbyrd om den
Forskydning der i Aarenes Løb er foregaaet
i deres Karakter.

*



Naar man ser tilbage paa den foran
skitserede Udvikling, maa man vei
indrømme, at der baade her og der er gaaet noget
tabt af Befolkningens naturlige Charme,
og man tør jo slet ikke sige noget om,
hvorvidt den nuværende grønlandske
Befolkning føier sig lykkeligere, end deres
Forfædre for 200 Aar siden. Men man tør
sikkert sige, at Befolkningen i mange Hen-

tz n g Grønlandskone.

seender har faaet bedre og værdigere
Livs-kaar, og saa kan det jo forøvrigt ikke
nytte at tænke paa, — som man fra visse
Hold har gjort — om det ikke havde været
bedre at denne Befolkning havde faaet
Lov til at leve sit eget primitive Liv, fri
for fremmed Indblanding. Det, man
kalder Fremskridt og Udvikling, er en Skæbne,
der har været over dette Folk, som over
alle andre Folk paa Jorden, og dette vil
jo ogsaa for Grønlænderne være Tilfældet
i Fremtiden.

Endnu skal blot nævnes et eneste
Moment, som har været Genstand for den
stærkeste Diskussion imellem
Grønlands-Interesserede, nemlig det, om man har
gjort rigtigt i hidindtil at holde Grønland
afskaaret fra Omverdenen. Man kan
nemlig ikke komme ind i Grønland uden en
særlig Tilladelse fra den danske Regering,

301

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 14:05:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1936/0341.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free