Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjätte häftet - Om Grønland og om Grønlænderne. Af J. Daugaard-Jensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
/. Daugaard-Jensen
og denne Tilladelse gives ikke, uden at
man godtgør, at man har videnskabelige,
kunstneriske eller andre lignende Formaal,
der ikke kan fyldestgøres uden at man
kommer til Grønland. Dette har ofte været
kritiseret, vei nok ud fra den Betragtning,
at Afspærringen i sin Oprindelse har været
etableret for at beskytte den stedfindende
monopoliserede Handel, der ligesom
Afspærringen ofte har været optaget til
Diskussion.
De, der har ledet Arbejdet i Grønland i
de svundne 200 Aar, har stadig holdt fast
ved dette, og henviser til, at den
grønlandske Befolkning igennem Tiderne i Læ
af Afspærring og Monopolhandel, der har
sørget for at give dem, hvad de havde
Nytte af, og ikke at af købe dem, hvad de
selv havde nødig, har bidraget til, at den
grønlandske Befolkning ikke alene, som
foran vist, i Kultur har gjort Fremskridt,
men ogsaa ligefrem talmæssigt støt og
sikkert vokser. Dette har ikke været
Tilfældet, hvor et primitivt Folk andetsteds
har mødt det, man kalder »den hvide Månd»,
og det, som man forsøger i Grønland, er
da kort og godt det, om det er muligt at
faa en saadan primitiv Befolkning til i sin
Udvikling at skyde Genvej uden de mange
Svinkeærinder, som vi gennem Tiderne har
arbejdet os frem igennem —■ skyde Genvej,
saa de engang staar stærke nok til at møde
»den hvide Månd» uden at skulle underkaste
sig eller maaske helt forsvinde der, hvor
man fra gammel Tid har haft Førsteret til
at være.
Naar man ser paa det, der er naaet, tør
man vei haabe, at det kan lade sig gøre.
— Der er vei ude omkring ved de smaa
Bopladser mange Grønlændere, som ikke
vilde have stor Modstandsevne, hvis de
pludselig skulde staa paa egne Ben, men
der er ogsaa over hele Landet mange, som
kunde klare sig frelst igennem. Og disse
sidste arbejder i godt Fællesskab med den
danske Styrelse paa at føre Udviklingen
fremad Skridt for Skridt og fra begge Sider
i Tillid til, at Arbejdet med Tiden skal
lykkes og i den Overbevisning, at det
System, der anvendes, trods Fejlgreb nu og
da, i det Hele og Store er det rette.
Peter og Tobias paa Børnesanatoriet U m a n a k.
Peter reddede Tobias fra at drukne.
302
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>