Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Ove Rode. Af Johannes Lehmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ove Röde
for hvem Frihedskravet havde været den
Fane, han havde viet sig til, lod nu alle gamle
Ideer og Principper gaa i Smeltediglen. Under
en Modstand af Uforstand, der i
Skandinavien søger sin Lige, satte han Orden,
Organisation og Ledelse som de Principper, der
nu skulde være raadende. Rationaliseringen
blev Lov, den hellige Egoisme blev lagt i
Lænker for saavel Bonde som Handelsmand,
for Høj og Lav. Det piskede månge
Lidenskaber til Fraade, men allerede nu begynder
alle dog at kunne se klarere, fordi der gives
Kendskab til Forholdene og Farernes uhyre
Omfang. Det var fra 1914 til Krigens Ophør
kun en ganske tynd Traad, der bar det Sværd,
som stadig hang over Hovedet paa det danske
Folk. Let kunde den være bristet, om ikke
Regeringen havde bestaaet af Mænd, som
kun kendte til Realiteter, ofte frygtelige
Kendsgerninger, og som lod alle deres
Handlinger bestemme deraf.
Det var i de næsten daglige Ministermøder
i Statsraadet, de afgørende Beslutninger blev
taget efter en Gennemdrøftelse. Alle
Ministrene var med, ingen gik fri for overvældende
Arbejde, men méd det, som angik Landet
indadtil, havde Ove Röde først og fremmest
at skaffe. Under hans Ministerium, der
udvidedes næsten Maaned for Maaned, laa alle
de nye Reguleringsforanstaltninger, der saa
at sige omfattede alle menneskelige Behov.
Ove Röde maatte sørge for Brødet, Flæsket,
Smørret, Kødet, Brændsel, Boliger, Husleje;
der var ikke den Vare, som ikke voldte
Vanskeligheder. Paa hans Initiativ nedsattes den
mægtige overordentlige Kommission af
August 1914, og der kom mange andre til.
Nævn med Tillidsmænd var der i snart hver
Kommune — og her viste Rodes
Menneskekundskab sig fra den sikreste Side; — det var
Folkestyre, men under den strengeste Kontrol.
Guderne hjalp ham kun lidet. Gennem Aar
var Høsten saa sløj — særlig i 1917 — at
ingen var klar over, hvorledes det
nødvendige Brødkorn kunde skaffes. Det staaende
Landbrugsudvalg foreslog en Ligning,
hvorefter Staten skulde sikre sig 750 Tusind Tons
Rug, Hvede, Byg og noget Havre, medens
Udvalget af fjerde April mente at 950 Tusind
Tons var nødvendige. Der skulde han saa
træffe den Afgørelse, der, om han greb fejl,
kunde komme til at betyde Sult for hele
Landet.
Og det var ofte meget indviklede
Afgørelser. Efter Kornloven af August 1917 var
Ove Röde. 1913.
Landbrugerne saaledes forpligtede til at
aflevere al Rug og Hvede af Høsten 1917,
dog undtaget Frarensning og andet til
Menneskeføde absolut ubrugeligt Korn, indtil
tre Procent af Avlen, samt Saasæd til næste
Udsæd, til en Pris af seksogtyve Kroner pr.
hundrede Kilo, og et vist Kvantum
Vaar-sæd til treogtyve Kroner pr. hundrede Kilo,
jfr. Bekendtgørelse af første September og
af tyvende September 1917 om Forbud mod
Fodring med Rug og Hvede, og
Bekendtgørelsen af tyvende September om
Fodrings-forbud for Gryn og Grynmel. Og endnu en
hel Masse mere om det samme; ja, en
uendelig Masse endda.
Blot denne lille Prøve og enhver vil kunne
forstaa, hvad Indenrigsministeriet var. Det
485
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
