Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - To Digte. Af Kai Friis Møller - Sang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TO DIGTE
Aj KAI FRIIS MØLLER
SANG
Stilhed og atter Stilhed
I Huset som udenom —
Men en øm Drøm vaagner i mit Hjerte,
Og Stilheden er ikke tom.
Stilhed og atter Stilhed
I Stuen, hvor Drømmen gror —
Og en grøn Gren udenfor mit Vindu
Og et lille grønt Vers paa mit Bord.
»Velsignet» — tænkte jeg — »velsignet være
»Den evige Musik af Hjemmets Sfære:
»De stedsesamme Morgenstundens Lyde
»Af Ild og Vand og Kost og Kar og Gryde
»Og travle Børnefødders Tramp og Trip
»Omkap med Drosselfløjt og Spurvepip,
»Solbiers Summen, kælent Kattespind
»Og Sus i store Træer af Sommervind:
»Hin ældste Støj paa Jorden, i hvis Brus
»Mit Hus er blevet alle Tiders Hus!»
En ny Lyd støder til: først fjern, dyb Kurren,
Saa, nærmere, en rastløs Surren, Snurren —
Og alvorsfuldt min Tuja peger op:
Metallisk funkler dér en Fuglekrop,
Der vokser, vokser, vokser som det Brag,
Hvormed den styrter nedad mod mit Tag. . .
Det var kun Leg — det var kun værdt et Smil:
Den piled atter opad som en Pil,
Alt mens paany den grumme Rovdyr-Knurren
Fortoned sig til Turteldue-Kurren.
En lille Månd blev purret af sin Seng:
»Saa du den Flyver, Far?» — »Ja, ja, min Dreng,
»Jeg saa den godt.»
— Og stadig ser jeg godt,
Bredt over Dagens Glans af Grønt og Blaat
Staalfuglens Skygge — som slog Døden Rod
Midt i min Have, lige for min Fod.
91
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
