Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Lyrik
Himmerlands Tyr, Fritz Syberg og Louis
Levy. Legeringen er, næsten uden Undtagelse,
8 Dele Guld og 16 Messing. I Digtet til
Maleren L. A. Ring, der er mere dansk end
Markens patriotisk-farvede Køer og Navnet
Danmark, bruger Johannes V. Jensen med Flid
de hæsligste Fremmedord, vort altfor
føjelige Modermaal raader over: Force, Succes,
Lynne og — Larve, i Betydningen Maske!
Digtet er baade dødsens-trist som Poesi og
utilfredsstillende som Signalement af et
Menneske, hvis Arbejde er Penselens, og hvis
Væsen er Ydmyghed:
Han saa igennem Hverdagslivets Larve.
Hvad han har skabt, det Oversetes Farve,
skal Danmark som en Landsdel mere arve.
De rige Fugle, ved vi, kommer susende,
med Medbør, Gunst og Glimmer, noksaa brusende;
Ring skød beskeden Ryg i Hedehusene.
Med Koften vaad af Baldersbrøndes Regn
han satte sig og malede en Egn,
paa Forhaand ikke i Succes’ens Tegn.
(»L. A. Ring»).
Endvidere: om de to-liniede Vers med
haarde Rim, Johannes V. Jensen har skrevet
til Sikker Hansens Tegninger fra Zoologisk
Have, kan man uden Risiko have den
ufordelagtige Mening, at de er en lyrisk (og
udvik-lingshistorisk) Kryds-og-tværs for det
uskyldige Smaafolk, der med Spyt paa
Pegefingeren skal stave sig gennem hans
Visdomsord om Gnu, Løve, Puma eller Hare:
Schakal
Et tvivelsomt Rygte; til Moralen
bidrog et Minimum Schakalen.
Haren
Som Skive Gnaveren jag lover.
Til Angreb gik den aldrig over.
Og læser man de øvrige to-liniede Vers,
hvor han — f. Eks. — forsvarer Hvalen, der
strandede ved Horsensfjord, ligger hans vrede
Ord lige saa lystigt paa Tungen som de
Neu-ruppinere, der hvert Aar til Landets
Juleglæde fylder den sidste Dobbeltside af
»Blæksprutten»:
Det store Dyr, som er vant til Havvand,
værgeløst, ved man, er det paa Lavvand.
Tilstop ham Aandehullet med Twist!
En Jernstång i Aandehullet. Javist!
De aarelod Hvalen ind under Luffen,
og saa den var syg, forhaabentlig truffen.
(»Hvalen»).
Johannes V. Jensen.
Men — det er for tidligt at græde over den
spildte Flid selv for den mest bekymrede.
Endnu synger Sværdet Skræp i hans Haand.
Man finder i Paaskebadet, der er dateret:
Digte 1931—37, adskillige deskriptive
Naturvers, der ikke med Vold griber en eller anden
højtidelig Lejlighed ved Haarene, og hvor han
glemmer Sjælens indviklede Problemer og kun
bruger sine bedste Sanser — Synet og
Hørelsen. Det er — foruden det prægtige
Indgangs-digt, »Paaskebadet» — »Jorden og Lyset»,
»Sommersolhvervssang» samt de skønne,
lyriske Strofer (»Skolesang», »Barnets Verden»):
hvor han med Adam Oehlenschläger priser
den ufordærvede Natur og Geniet i Barnet,
Du som lærer, søg Naturens eget Væld,
bag om Bogstav, Skoletime og Tabel!
Visdom nærer sig med Held af hvad man véd
— stundom af en dyb Uvidenhed!
Led os hjem igen hvorfra som Børn vi kom,
til Naturens aabne, simple Helligdom.
Gaa hos Børn i Skole, bliv som Barnet klog,
selv et farvet Blad i Jordens Bog!
{»Skolesangö).
287
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
