Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kjeld Elfelt
3
Da Karen Hildebrandt debuterede for et
Par Aar siden med en Samling Digte, blev hun
modtaget med det bedste Bifald, en Lyriker
kan forlange — Parkettets! Og hun förtjente
det. Karen Hildebrandt var (og er) et
usædvanligt Hun-Talent, hvis poetiske Evner og
Temperament er et smukt Løfte i dansk Lyrik,
hvor Kvinden er et lige saa sjældent og fredet
Vildt som Eldsdyret i Gribskov.
Hendes nye Digtsamling: Til en Ven, der
udelukkende handler om Legemets og Sjælens
Elskov, holder stadig Haabet i Live.
Fremtiden vil (hvis man tør spaa) indfri enhver
løbende Veksel med det fulde Beløb og gode
Renter.
Den Gudinde, Karen Hildebrandt helst
tilbeder, er Maanens kolde Sten i Himlen. Hun
gløder og lyser som den melankolske Luna,
der ser enhver natlig Kærlighed paa Jorden.
Men hun brænder ikke. Hendes Form er
artistisk Fornuft, og den syndige Lidenskab,
der er hendes bedste lyriske Motiv, straffes
med en Skam og Anger, der er Kulde — selv
om hun gerne bruger hede og smægtende
Metaforer: »min Læbes røde Skaal», »stille
Taarers Perlekæde» eller »Himlens Ametyst».
Det er ogsaa ubehageligt for Syn og Hørelse,
at hun ofte lader Digtets Mening løbe fra Vers
til Vers, saa at Rimet falder paa et ubetonet
eller ligegyldigt Ord (»En Drøm»). I en Del
af sine Digte, tænker Karen Hildebrandt
desuden saa kortfattet, at det poetiske Billede
bliver nogenlunde ubegribeligt:
Min Tanke kan du holde fast,
den er kun Sjælens Kar —
men grib imod min Sjæl og mærk
som nøgent Blomsterar.
(»Til en Ven»).
Men de bedste af hendes Kærlighedsdigte
(»Til Karin», »In Memoriam») hvisker os i
Øret med en Stemme, der baade er klog,
lidende og indsmigrende, at et nyt og sjældent
lyrisk Talent, født paa de elskovssyge
Kvinders Fyn, er i god Vækst. Naar Uvejret over
Lüneburger Hede beskriver Sindets
Kærlig-hedsangst og Skæbnetro, eller Høstnatten
bliver et smerteligt Minde om »Lykkens sene
Timer», tier man og lytter:
Og Timerne svandt, til vi hørte
paa Taarnurets langsomme Slag,
at Urskivens Visere rørte
Tolvtallets slumrende Dag.
Jeg gik ad den roligste Gade
og fulgte Kanalernes Vand,
den gotiske Kirkefa$ade
laa dyster mod Skyens Rand.
Jeg vendte tilbage alene
til Hverdagens stille Kald,
men Mindet om disse sene
Timer har Klang af Krystal.
(»In Memoriam»),
4
Alex Garffs nye Digtsamling: Fuld af
Foraar holder smukt, hvad Titlen letsindigt
lover. Man læser sig glad. Man lytter sig i
godt Humør. Alex Garff er en dejlig Digter!
Og han taler en uforfalsket dansk Tunge.
Mange Slags Stemmer synger og nynner i
hans Vers — Vindens, Fuglenes, Folkevisens
og — Ambrosius Stubs. Hans Digte er født
med Melodi og sat i Musik og Sang, inden de
trykkes. Og det er ikke noget Mirakel.
Hvordan er han? Lidt koket. Det klæder
ham. Desuden: en Smule drilagtig og
lunefuld som April og Foraarets første Føl paa
den græsgrønne Mark. Han er Ungdom og
glad:
Deroppe skinner Solen, sgu,
jeg gaar og leger Sommer nu
med aaben Sind og Vest,
og Hjærtet er hængt udenpaa,
om nogen skulde misforstaa,
at jeg er klædt til Fest.
Jeg tror paa baade Stork og Stær,
paa alle Skovens kloge Trær
og Markens fromme Ko.
Selv Tvivlens Skygger bliver blaa,
jeg tror paa Ting med Solskin paa,
det er min lyse Tro.
(»Fuld af Foraar»).
Fuld af Foraar er mange Slags Vers. Lystige
Viser, der synger af Morgenglæde
(»Vandre-sang i Verden»); fortryllende Børnevers af
eget Fabrikat (»Knock down») eller efter
Matthias Claudius’ Forskrift; nye, friske
Fædrelandssange (»Jylland»), Mindevers
(»Helge Röde»), Kantater og ilende Digte om de
mange forunderlige Hemmeligheder, Gud
skabte til Digterens evige Forbavselse: Regn
mod en Rude; Ungen Jan — »den sjove Fisk»
— eller Danmark i Havet:
Aldrig støbt
i Staal og stridig,
aldrig svag med Svig i Sinde,
altid svøbt
288
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
