Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Teateraaret i København. Nordiske Skuespil og Betty Nansen. Af Axel Broe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
T e at er a ar et i Köbenhavn
hed og Varme, som nu en Gang er
karakteristisk for de kløgtigste og bedste af
Kvindekønnet. Noget nyt bragte det ikke, snarere
virkede det ved Genkendelsens Glæde. Dets
Motiver er for længst gennemspillet i baade
Dur og Moll i den danske Litteratur.
Konflikten mellem Fortid og Nutid, mellem
Slægts-tradition og Mandslyst er gammel her i
Bondelandet Danmark. Egentlig ny var kun den
gode sunde Moral: at Ungdom og Kærlighed
sejrer. Den særligt finske Atmosfære viser,
at Tiden marcherer langsommere der. Nu skal
man helt ud til de missionske Egne paa
Vestkysten for at finde en lignende Landsbyaand.
At Stykket var skrevet af en Kvinde,
fremgik yderligere deraf, at Mændene var sat til
kun at passe Lidenskaben og ellers være
Ekkoer af Kvinderne, der paa deres Side
ordnede Verden og traf de afgørende
Beslutninger.
Det var mellem Kvinderne, Konflikten
tilspidsede sig.
Paa Niskavuori sidder den gamle myndige
Fru Lovisa og styrer Slægtsgaarden sammen
med Sønnen Arne og dennes unge Hustru
Martha, der har Del i Gaarden. Slægtens
Anseelse er stor. Dens Traditioner beroer fast
hos Fru Lovisa, der er et Skatkammer af
Viden om, hvordan man værner Slægtens
Ejendom og styrer Mændene, som altid har
været drabelige i Amour’en, men svage
Karakterer. Fru Lovisa er lutter Ro og Kløgt og
Myndighed. Naar Bølgeslagene slaar ind over
Slægten, er det hende, der bryder dem.
Hun er Slægtsbevareren, og hendes
Indflydelse strækker sig ud over Landsbyen, der
er gennemtrængt af hendes Aand.
Paa en Gang bryder den nye Tid ind over
Gaarden og tager et Brydetag med den
overleverede Bondemoral. Fredsforstyrreren er
den unge liberale Lærerinde, Ilona Ahlgren,
en Professordatter fra Helsingfors. Hun er
skønnere end alle Stedets Piger og friere af
Væsen. Hun bliver derfor synet af hele
Landsbyen, som en fremmed. I Sønnen Arnes
Hjerte tænder hun Kærlighedens Glød, der
snart staar i hede Flammer. Han raser i sine
Lænker, den, der binder ham til Moderen, og
den, der binder ham til Hustruen. Han
sprænger alle Baand og hengiver sig til Ilona, der
oplever Kærlighedens Lykke og til Slut bliver
med Barn.
Ilona bliver Midtpunktet i Skandalen.
Sladderen slynger sig om hende. Den
bedragne Hustru tager alle Midler til Hjælp for
Fot. Mydtskov.
Bodil Ipsen som Fru Lovisa i
»Kvinderne paa Niskavuori». Det
kgl. Teater.
at komme hende til Livs. Skoleraadet tvinges
til at tage Stilling til hendes Livsførelse. Kun
den gamle Lovisa tager Tingene med Ro. Hun
ved fra sin egen Månd, at saadan er Mændene
paa Niskavuori, de skejer ud. Men de kommer
tilbage. Med Kløgt forsøger hun at
undergrave Ilonas Tillid til Arne. (En ypperlig
skrevet Scene.) Men Ilona sejrer. Arne følger
hende. Han vil begynde Livet forfra. Men
Slægtsgaarden bliver i den gamle Frues og
Hustruens Eje. De to vil opdrage Børnene.
Der er saaledes Sejr paa begge Sider.
Finere, mere intim Skuespilkunst er ikke
i Aarevis set paa den danske Skueplads.
Forestillingen laa fast, og Scenen var fyldt med
umiddelbart, virkeligt Liv. Hvert af de fem
Billeder havde sin sikkert trufne sjælelige
Tone. Hver Enkelthed var udnyttet og trukket
frem til Beskuelse paa samme Tid, som den
bevarede sin Plads i Helheden. Trods den
mægtige Personliste havde man ikke nogen
Følelse af Sammenstimlen, som Tilfældet ofte
er paa Sekondteatrene, naar der er mange paa
Scenen, hver eneste, selv den mindste Figur,
383
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
