Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Per Langes Lyrik. Af Harry Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Per Langes Lyrik
Tavshed og Stjærnefred,
og mellem grønne Stammer
stod Tiden tøvende stille,
som vilde den ikke træde
paa dette evige Sted.
I to af hans bedste Digte »Danserinden» (fra
Kaos og Stjernen) og »Skoven» (Slutningsdigtet
i Orfeus) er der to Rimpar, hvad der giver
Strofen et rigere Spil; jeg citerer fra sidste
Digt:
Du mærker blændet
at Skoven skrider
i prægtigt bølgende
Brudeklæder,
og Luften funkler
af Glimt, som glider
fra tunge Stene
og gyldne Kæder.
De forskellige Citater vil allerede have vist,
at Per Lange har en meget fin Sans for det
naturlige i Ordenes Sammenføjning;
unødvendige eller ligegyldige omvendte
Ordstillinger banlyser han. Han har dyrket sit
Sprog strengt og smukt.
Per Langes Billeder er gennemgaaende
logiske og følelsesbetonede, og
Sammenligningerne er fantasivækkende. Nu og da
kan de blive lidt søgte, men der er langt
til hans jævnaldrende Digterfælle Paul la
Cours aparte og overmaade søgte
Anvendelser af Billeder. Per Lange har Evnen til at lade
det abstrakte og konkrete fatte om hinanden,
saa Billedet, Sammenligningen netop herved
bliver Poesi og taler til Fantasi og Følelse,
uden at Billedet behøver at have faste
Konturer. Fra Digtet »I Slotsparken» er disse Linjer
med Perspektiv og Anelse:
En Straale fra Løvet luder
saa høj og drømmesval,
som faldt den fra gyldne Ruder
i Mindernes Højtidssal.
Lignende associations-stærke Billeder findes
hos Thøger Larsen. Flere Gange moder
vi Sammenligninger med Dyr. I »Hænderne»
hedder det: Som Dyreunger blev vore Hænder.
Neapel skildres saaledes:
Som et Dyr, der stivner
under Slangens Øje
ligger Byen lammet
ved den golde Strand.1
»I Bjærgene» har disse Vers:
Højsletten breder mægtigt sit glitrende Dyreskind,
spættet af Sne og Klipper, styrket af Frost og Vind.
1 Forvandlinger p. 13.
De skiftende Aarstider hører til de kendte
Temaer i dansk (nordisk) Lyrik. Per Langes
Digte giver ikke noget Bidrag hertil; Foraaret
findes egentlig slet ikke i hans Digtning.
Et Par Gange har han sunget om Sommeren
(»Sommer», »Højsommer», »Nat i Syden»)
og Solen, en Strofe fra »Efteraarshaven» er
citeret. Han kan skildre Uvejret; kort,
kraftigt og koncist er det gjort i »Uvejr»:
Træerne kaster sig frem og tilbage,
knuger Jorden med Rodens Fingre;
stærkere toner den store Klage.
Snart vil et Lyn gennem Luften skingre.
En Række Digte er aabenbart inspireret
af Rejser, det gælder nogle Italiens-Digte i
Afsnit I i Forvandlinger, sammenlign ogsaa
Digtet »Den Rejsende», som er omtalt i
Begyndelsen af denne Artikel. Hertil hører det
korte Digt »I Stefans-Domen»; Kirken er som
Eventyrets sunkne By, og op gennem
Rummets Nat gror der et dunkelt og bølgende Krat
af Bøn og Haab. Digtet slutter med denne
vægtige og beundringsværdige Strofe, som
er et lille Kunstværk:
Hver daglig Drift, hvert klart Begær
er slukket ud,
og ingen Dag er mere nær.
En Kvinde slaar sit Blik mod Jord,
som vented hun en Elskers Ord.
Hun venter Gud.
Kærlighedsdigtene er faa, men egenartede;
de taler om det uopnaaelige, om den
elskovs-rige Pige, der ikke aner hvilke nagende Haab
hun tænder ved blot at føre en Flig af sin
Kjole hen over Vandrerens hede Hænder. Han
maa glemme hende, til hvis Højde hans Øje
ikke skal hæves; han maa nyde den Kraft,
som han faar, naar Længslen ikke besvares.
»I Skoven» slutter med denne Strofe:
Og som en Vandrer
paa Uvejrsdage
forbitret samler
sin Kappes Flige:
kald al dit søndrede
Selv tilbage
og vend dig atter
til dine Lige.
En central Plads indtager de
græsk-mytologiske Digte, Digte om Zeus, Proteus, Apollon
og Dafne, Afrodite og Athene (»To
Gudinder») og Dionysos. Her ser vi hvordan det er
lykkedes en Digter at aflytte de gamle
Fabler og Myter noget interessant og sætte
dem om i personlig Form og lade sin egen
Higen gaa op i det gamle og evigt-unge
437
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
