Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjunde häftet - Ny dansk Lyrik. Af Kjeld Elfelt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ny dansk Lyrik
Mellem de gamle Huse maler en Mølle Mel;
Aaen gaar gennem dens Sluse, men Strømmen er al
Tid hel.
Hør den kun skumhvid skylle,
dreje paa Døgnets Mølle,
mindetungt mumle om Tider, i hvilke i Dag har Del.
Hans Vers med de mange mørke Vokaler
og tunge Indrim egner sig ogsaa glimrende
til at beskrive de Syner og Landskaber, han
ser i Himlens drivende Aftenskyer (»Ensomt
Møde») ... og skildre Verdens truende
Ragnarok:
Tungt suser det i Senhøsts Skumringsskove
om Død og Undergang og Ragnarok.
Staar streng Gengældelse med sine Love
og kræver Slægtens Hoved lagt paa Blok
og løfter Øksen —: »I har leget nok» —?
»Leg blev til Alvor. Alt, hvad Kløgt og Snilde
har udtænkt for at komme rask af Sted
og opnaa hvad og naa hvorhen I vilde,
er blevet til Forlis og til Fortræd.
Thi Aand og Hjerte fulgte ikke med». . .
Vejr, Vind, Nats Sus? Maaske. Maa Stjerner tindre
af Mulmet frem og straale høstligt rent.
»Imod det ydre ruster sig det indre —»
Kom denne Oprustning tilsidst for sent. . .
Tungt suser Natten. — Hvad har Nornen ment. . .
K. L. Kristensen er barsk i Stemmen,
menneskesky og livsensangst. Han
foretrækker de Døde for de Levende og Drøm
for Handling. Men det, hans Vers giver af
Belæring og Viden, er ubetinget hans eget.
Og selv om han under tiden misbruger det
danske Sprogs Rim-Muligheder og ofte
anvender Metaforer (»Løvværks-Sien»,
»Solfaldets Ildrose», »Livsens Rødme» etc.), der
er saa heftige, at de ikke staar særlig godt til
Digtets ellers sagtmodige Mening, er han —
som Lyriker — baade ærlig, maalbevidst
og tiltalende. Det fremgaar ogsaa af Lønligt
Lys.
4-
Mogens Gardes Debut-Digte Saajord
fortjener absolut Betegnelsen »lovende». Selv
om Poeten fra Roskilde endnu er ung og
lidt bleggrøn i Toppen som Foraarets første,
tøvende Græs, forstaar han at lege med
Ordene og vende dem i Luften, saa de —
undertiden — faar en helt ny Glans og Farve.
Mogens Gardes Digtsamling er en Smule
blandet og ujævn af Indhold. Snart filosoferer
han tungsindigt, umusikalsk og lidt
hovedpine-dunkelt over Tilværelsens syvkantede
Problemer (»Vaaren kom til dig paa en Træ-
stub»). Og i næste Øjeblik øver han
Fingermusklerne muntert paa Luth eller
Harmonika (»Giv os en Sang», »Markkoncerten»).
Det lyder ganske kønt, nu og da, selv om
Øret hurtigt mærker, at Melodien ikke er
»egen», men laant fra Tom Kristensen eller
Hans Hartvig Seedorff Pedersen.
Bedst er han, naar Verset nynner
stilfærdigt og ungt om Foraaret, Stjernerne . . .
og Dug i en Hæk:
Der rinder en Aa
bag et dryppende Hegn
af Nælder, Skarntyder og Græs.
Mod et dunkelt Blaa,
mod et Stjernekorstegn
jeg synger sørgmuntert min Sang.
Jeg synger min Sang
for et undrende Hegn
af Nælder, Skarntyder og Græs.
Kun dryppende Klang
af en Dugdraaberegn
er alt, hvad der gi’r mig Musik.
Hvert levende Grønt
og hver Sten har jeg talt
vel tusinde Gange paa Rad.
For jer er det kønt.
Og for mig er det alt.
Lidt Nælder, Skarntyde og Græs.
Man kan heller ikke snyde Mogens Garde
for den velfortjente Ros, at han med nogle
faa, hurtige Bevægelser i Pennen kan skabe
en Stemning, en lyrisk »Fornemmelse», man
ikke glemmer . . . eller beskrive Lyset over
et Landskab. Og han har ogsaa et godt
Haandelag for det ironiske Portræt. Digtet
»Det lille Talent» er ikke noget daarligt
Bevis — hvis man ellers er vantro. Først og
sidste Vers lyder saaledes:
Det lille Talent
med det store Humør
og de pjuskede Krøller i Nakken
er temmelig kendt
og forgudet paa Knejpen og Gaden —•
med Portvinskulør
og de stivnede Pletter paa Jakken,
der nylig er vendt,
men alligevel grøn paa Façaden.
Det lille Talent
med den triste Kulør
og med Huller i Sjælen og Tøjet.
Ak, Tiden er vendt,
han er miskendt og blankslidt paa Bagen.
Det er værre end før,
men endnu har han Glimt i Øjet:
Der skal nu Talent
til at fiske fem Flasker om Dagen.
Til Gengæld maa man sige, at mange af
Mogens Gardes andre — »lystige» — Viser
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
