- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioförsta årgången. 1942 /
498

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - I Tragediens Tegn. Af Harald Mogensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Harald Mogensen

Scepter, Helten -—■ men adskillige Munkske
Reminiscenser har sneget sig med i den
niel-senske Tekst. Hvert Øjeblik skriger
Danmarkhistoriens Korvfæer Hold Kæft til
hinanden, og det bemærkes, at Gud Herren er ikke
Humanist, likesom det formodes, at
Allerhøjstsamme formentlig har tilhørt den
gejstlige Stand og været i Besiddelse af dennes
Svagheder. Men disse Kvikheder kan dog ikke
plastre paa den Formaalsløshed, den Mangel
paa Sigte, den dramatiske Tandløshed, som
iøvrigt præger Nielsens Kongedrama, hvori
lidet handles og meget tales.
Formaalsløs-heden er den værste Bebrejdelse, der kan
rettes mod en Dramatiker. Karl Nielsen
und-gaar ikke en Anmærkning herom i sin
Karakterbog. Kristian den Anden er søvndyssende
uden Maal og Med og Mening.

Bodil Ipsen havde givet af sit Geni som
Iscenesætter til dette vindskibelige Uddrag
af Fædrelandets Historie. Man spørger sig om
hvorfor? Personerne formaaede hun ikke at
puste Liv i og gøre Tilskuerne interesseret i.
I Stedet havde hun gjort det til et
Udstyrsstykke. Dekorationerne havde Succes, fordi
de bar Stykket. Mere rimeligt kan det dog i
Almindelighed siges at være, om Stykket bærer
dem. Helge Refn var deres Malermester,
bedst en stor Meyerholdsk Apparatur til
Brug for Scenerne paa Stockholms Slot — i
samme Stil som til Molanders Iscenesættelse
af Fiesco paa Dramaten. Men hvorfor
pludselig Teaterekspressionisme til dette
udtryksløse Stykke?

Poul Reumert spillede Chr. II. Forfatteren
har villet ladet ham galoppere ud over
Afgrundens Rand, en Himmelstormer, stor i det gode
og det onde, i Kærlighed og Had. Reumert
egner sig bedre for det gustne Overlægs
Pasgængere, for Roller, hvor han kan arbejde
med et naturalistisk Stof og digte til. Det
fandenivoldske, lyriske, idealistiske
Elsker-temperament er ikke hans stærke Side. Hans
Konge bestod af Vragstumper fra hans
Herodes og hans Gustav Wasa.

*



Holger Gabrielsen fejrede sit første kvarte
Sekel ved Nationalscenen med to
Komediepræstationer, dels Dr. Knock i Jules Romains’
Komedie af samme Navn, dels den pæne,
forkuede Henry Gow i den frække Noel
Cowards uelskværdige Komedie Det er saa
yndigt. Al den Latter, som denne balstyrigt
kaade Komiker har kildret frem hos Publi-

kum i de forløbne femogtyve Aar, blev
ligesom genoptaget under denne succesombruste
Forestilling, en Reprise med den rungende,
syngende, rødmossede, svedperlende
Lattersalve, som saa ofte er slaaet op imod denne
Skuespiller, i Hovedrollen. Den gurglede og
klukkede frem fra alle Ender og Kanter af
det store, hyggelige Komediehus, og hen over
dens indbydende Bølger for som flygtige
Krusninger Mindet om alle Gabrielsens
Gavtyve og Gaminer, Gadedrenge og Gavflabe,
Holbergske Henrik’er og Skakespeare’ske
Narre og først og sidst om hans uforlignelige
Truffaldino, Tjeneren i Goldonis »Een Tjener
og to Herrer».

Til den lange Liste over overdaadige
Komediefigurer føjede den alt andet end graanede
Sølvjubilar paa selve sin runde Aarsdag et
af Slagnumrene inden for den moderne
Karakterkomedie, Dr. Knock, og satte derved
den noget stivnede Front, som han hidtil
havde holdt, ind til Attak paa fornyende
Opgaver. Gabrielsen brød med denne
Præstation op fra de ungdommelige og »vilde»
Spilopmagere, som han har fyldt med et
bundprimitivt, næsten atavistisk Liv, og begav sig
ind over Grænsen til Fremstillingen af den
modne Månd, tegnet med rigere nuancerede,
finere Streger. Med en elegant Saltomortale
sprang Jubilaren gennem Luften og landede
flot og sikkert paa Benene igen. Trods det,
at han har 25 Aars tro Tjeneste som kongelig,
statsansat Teaterembedsmand paa Bagen,
tog han adræt dette Skridt ind paa nye
Felter i sin Udvikling, og Latterkoret bruste
lige voldsomt omkring ham.

Jules Romains’ Komedie om Medicinens
Triumf er saa værdifuldt et Arbejde, at det
fortjener Forsøget paa at skaffe det fast
Ansættelse paa Det kongelige Teaters
Repertoire, skønt det for over en halv Snes Aar
siden oplevede en brølende Fiasko paa Betty
Nansen-Teatret, hvor det netop — og
forkert ■—- blev fortolket i Farcestilen. Det er en
intelligent Mands intellektuelle Værk, og
Holger Gabrielsen, som foruden at spille
Hovedrollen tillige havde sat Arbejdet i Scene,
havde netop haandfast og sobert trukket dets
klare og gennemsigtige Linjer op.

Til en af de sundeste Landkommuner i
Frankrigs Land ankommer Dr. Knock for
at overtage en Praksis, som aldrig har budt
paa en ærlig Epidemi eller en betalingsdygtig
kronisk Syg. Sammen med sin Forgænger i
Embedet rasler han i et ældgammelt Bil-

498

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 25 20:33:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1942/0550.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free