- Project Runeberg -  Ord och Bild / Femtioförsta årgången. 1942 /
499

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - I Tragediens Tegn. Af Harald Mogensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

I Tragediens Tegn

vrag frem gennem den barske Bjergegn, hvis
ugæstmilde Klima har hærdet Beboerne mod
enhver Form for Sygelighed. Magen til
Køretøj er aldrig set paa nogen Scene. Det
tøffede og prustede rundt om Teatrum med
vældige Skyformationer af fri Udblæsning
osende bagud. Højt til Vejrs i Bagsædet
udlagde den nye Doktor imens sin Metode,
tilsyneladende en net og lidt genert Herre i
Fyrrerne, som imidlertid bag de sorte
Hornbriller har et Par farlige, viljestærke Øjne,
som ved, hvad de vil, og deres Maal er det
at liste og narre Provinsens kernesunde
Bønder og Borgere ind i Sygdommens
Edderkoppenet, hvor han kan suge Honorarerne
ud af dem. Han studerer deres menneskelige
Svagheder med større Iver end deres
fysiologiske Brøst, og denne sin Viden om
Menneskeslægtens Naragtighed baserer han sit
storartede Udbytningssystem paa. Satirens
Sylespidser strittede til alle Sider i denne Prolog
til Spillet om Dr. Knock, vendt baade mod
de alt for beregnende Charlataner til Læger
og de alt for dumme Menneskenes Børn.
Latteren svarede endnu lidt betænkelig i
korte Knyst og tøvende Prust paa denne
ætsende onde Satire.

I Andenakten bringer Dr. Knock sin Metode
til praktisk Anvendelse. Patienten, den ioo
pCt. friske, hvadenten det er en
køkken-duftende Bondekone i Sort eller en nærig
Hyæne i blaa Spadseredragt fra den lille Bys
Bourgeoisi, træder ind gennem Døren til
Konsultationsværelset. Fra et Hjørne af
Stuen tager Doktor Gabrielsen et strategisk
Overblik over Ofrets Modstandskraft:
Slagplanen lægges. Saa blotter han i et Ulvesmil
sine skarpe Tænder, og Flænsningen
begynder. Alle Lægetroldmandens Tricks bringes
i Funktion. Før Dommen fældes, vandrer
han med en uudgrundelig, dybt bekymret
Mine en Tur rundt omkring Stuens Bord.
Sygdommene hypnotiseres myndigt ind i de
besøgende. Som rystende Menneske vrag
forlader de Lægeboligen, de ioo pCt.s friske.
Akten er glubende morsomt skrevet og blev
ved Overdaadighed af Indsats i Birollerne,
der alle som een spilledes himmelsk, til
Komediens humørfyldte Højdepunkt, hvor
den prikne, kolde Satire traadte i
Baggrunden til Fordel for de ustyrlige Løjer.
Latteren fik frit Løb og buldrede som et Niagara
vældigt ned over Etagerandene.

Tre Maaneder senere kommer Dr. Knocks
Forgænger tilbage for at hente det første

Holger Gabrielsen i »Dr. Knock».
Det kgl. Teater.

Afdrag paa Afstaaelsessummen for Praksisen.
Han træffer sin Efterfølger i Vestibulen til
Byens Hotel. Det er fuldt belagt med
Patienter til i bogstavelig Forstand svulmende
Glæde for Værtinden, Bodil Ipsen, som
bugnede frodig baade bagpaa og fortil, endnu
en af de mange store Præstationer i de smaa
Roller, som prydede Det Kongeliges Dr.
Knock-Forestilling. Byen har faaet en Søgning
af indbildt Syge som til en hellig Kilde. Til
denne ærlige Kollega, som aldrig skrev en
overflødig Recept og nærmest ruinerede
Stedets Apoteker, holder Dr. Knock sin store
Tale til Medicinens Pris.

Han er ikke en almindelig Bedrager, som
bare er ude efter at samle Penge og ikke
vrager mellem Midlerne dertil. Han er tillige
en troende. Han tror paa sit store Kald, at
vække den frelsende Sygdom til bevidst
Liv i alle Folkesjæle. Vaagelampen skal lyse
ved Sygesengene i de tusind Hjem om Natten,
naar han skuer ud over sin Provins: det er
Dr. Knocks Stjernehimmel og Øjenfryd.
Idealismens flammende Baal brænder inden
i ham, et farligt Menneske, fordi han tror og
missionerer for denne Tro uden Skrupler.
Romains skrev sin Komedie om denne
fanatiske Folkeforfører allerede i Begyndelsen

499

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu Apr 25 20:33:18 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1942/0551.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free