Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet - Karl Isakson in memoriam. Af Ernst Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernst Goldschmidt
Dora.
/ dr Sten Lindebergs samling.
Kritikerens! — saa forjættende Opfordring.
Men I saksons Ansigt formørkedes da han
hørte om det svenske Blads Henvendelse.
Han besvor mig intet at skrive, ikke at give
nogensomhelst Oplysning om ham, han
truede med at sætte Foden for sin Dør og
ikke aabne den mere, saafremt jeg ikke
lovede at sende et ubetinget Afslag til det
svenske Blad. Hvad skal det tjene til at
»de« vil skrive om mig nu, sa han vredt.
Jeg føjede ham i hans Ønske, lovede endog,
for at berolige ham, at vise ham mit
Afslag til Bladet, forinden jeg afsendte
det. Dette Brev gemmer jeg endnu; jeg
fik det tilbage, forsynet med Isaksons
Kommentarer, der taler højt om hans
Uvilje mod offentlig Omtale, og sluttede
med en Tak til den, der ikke havde
skrevet om ham.
Et andet Brev jeg opbevarer, viser ham
i stor Harme overfor en Tandlæge, der
havde købt nogle Billeder af ham og gærne
vilde købe flere. Tandlægen havde udstillet
endel af sine Malerier, deriblandt Isaksons,
og Isaksons Udfald mod Reklamtanddoktorn
kendte i deres Voldsomhed ingen Grænser.
Hvilken Humbugstrafik at reklamere for
Udstillingen ved at sætte det sensationella
priset af i ooo Kroner paa et af hans
Malerier, Tvi! Bluff! Sensation! udbryder han.
Og da bemeldte Tanddoktor ved given
Lejlighed forsøgte at nærme sig Isakson for
at købe Billeder af ham, søgte Isakson
Beskyttelse mod Forfølgeren hos den
patrouil-lerende Politibetjent.
Tandlægen er nu forlængst død. Han
havde en pæn Sangstemme og sang gærne
for sine kvindelige Patienter under
Tandbehandlingen, naar de vaagnede efter
Bedøvelsen. Han var iøvrigt ikke nogen
sympatisk Fremtoning, og Isakson havde Ret,
naar han opfattede hans Interesse for hans
Billeder mere som en Spekulation end som
virkelig Kunstinteresse. Men hvis Isakson
havde kunnet se sine Billeders Vurdering
paa Udstillingen i Föreningen för Nutida
Konst! Mon han da ikke havde ændret sin
Dom over Tandlægens sensationelle
bluffpris; nu betaler man jo hans Billeder med
Summer, der endda langt overgaar hvad
Reklamedoktoren havde tænkt sig. Paa
Udstillingen vilde Isakson dog have faaet
andet Stof til Næring for sin Indignation.
Mest vilde han sikkert have hæftet sig ved,
at Billeder han aldrig havde tænkt at give
fra sig, alligevel her udstilledes for
Offentligheden. Ja, det vilde nu have været
rimeligt — og pietetfuldt overfor hans
Minde — om man i Kataloger, i Fortegnelser
over hans Kunst ved et særligt Mærke
havde betegnet de Arbejder, han selv har sendt
ud i Livet og vedkendt sig som færdige,
og hvilke Arbejder, der efter hans Død er
blevet fremdraget fra Atelierhjørnet mellem
hans Efterladenskaber. Dermed skal ikke
være sagt, at vi vilde have undværet disse
Værker. I Parentes kunde jeg have Lyst til
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
