Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Jens Juel. Af Leo Swane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jens Juel
mann evnede at lære ham véd vi ikke, da
vi ikke kender arbejder af ham. Der hænger
rigtignok i Linköping museum et portræt,
som efter bagsidens paaskrift fremstiller
Gehrmann, men det vides ikke bestemt at
det er malet af ham selv. Jeg har tidligere
tænkt, at dette graciøse billede i hvert fald
ikke kunde skyldes Gehrmanns elev, men
jeg er ikke længere sikker paa, at vi ikke her
staar overfor et tidligt billede af Juel. Det
er kommet til Sverige fra grevinde Danners
samling og har tidligere været i den store
Buggeske samling i København der blev solgt
1837. I kataloget over denne nævnes det
blandt Juels arbejder, en tradition, man
vistnok ikke bør forkaste.
Fra Juels tidligste periode, i Hamburg,
kendte vi tidligere kun nogle blomsterbilleder
og et Alster-prospekt, alle i Kunsthalle i
Hamburg. Nogle heldige køb har imidlertid
i de senere aar bragt et par billeder fra
samme tid i vort museums eje, først et
selvportræt, dernæst en selskabsscene i en park,
som er dateret 1764. Hele denne lille kreds
af tidlige billeder, fra en tid da Juel kun
var en 19 aar gammel, siger os nu ikke saa
lidt om hans start som kunstner. Vi kan
fast-slaa at han allerede med vaagent øje har
studeret de gamle Nederlændere, som han
har kunnet se i hamburgske privatsamlinger,
og sikkert ogsaa Balthasar Denner, et af de
store navne i Hamburgs historie. Paa sine
ældre dage, i 90’erne, faar Juel lejlighed til
igen at lægge sin interesse for de gamle
mestre for dagen, da det bliver ham betroet
at restaurere talrige af billederne i Kongens
malerisamling efter Christiansborgs brand. Men
Hamburg-tiden har ikke alene staaet i
Nederlændernes og andre gamle kunstneres
tegn, det malede selvportræt viser en
levende iagttagelsesevne og et tegnet studie til
det — som først ved billedets fremkomst
blev dateret —• er ganske forbavsende fint
som studie efter naturen. Og til de billeder,
der viser hvor langt han var naaet i
Hamburgtiden, maa jo ogsaa regnes det lille portræt
af hans søster Anna Sophie, som er dateret
1765 og som han aabenbart har malet, da
han paa vejen fra Hamburg til København
gjorde ophold hos sine forældre paa Fyen.
Det blev meget beundret, da det var fremme
paa Juel-udstillingen i Kunstforeningen i
1909, men det vakte ligefrem furore, da det
udstilledes paa Kunstmuseet paa den
mindeværdige »Mit bedste Kunstværk». Det lille
S ei sk ab ss c ene i en park. 1764.
Statens Museum for Kunst, København.
billede fortjente det. Det er uimodstaaeligt
som skildring af den lille søde bondepige
med det milde og skælmske ansigt vendt ud
mod os, og det har finheder i det maleriske,
som næsten faar os til at tænke paa Chardin.
Vi er jo ikke i dansk kunst, saa lidt som i
fremmed, ukendt med at betydelige
kunstnere allerede i de unge aar har præsteret det
usædvanlige — hver gang vi tænker over
det, undrer vi os vel over at Lundbye gav
os et saadant livsværk, skønt han ikke
naaede længere end til de 30 aar -—■ men
jeg tror ikke at nogen anden dansk kunstner
20 aar gammel er naaet saa vidt som Juel
med dette billede.
Hans karriere, da han i 1765 var kommet
til København, blev da ogsaa fantastisk,
baade i kunstnerisk henseende og med
hensyn til ydre succes. 4 aar efter at den lille
Anna Sophie havde siddet model for ham
hjemme i degneboligen paa Fyen var det
selve landets dronning, Caroline Mathilde,
der lod sig male af ham, den 24-aarige
akademielev. Kunstnerisk foregik hans modning
med en hurtighed, der ikke var mindre
paafaldende. Først og fremmest maa vi herved
tænke paa de sjældne evner, der var nedlagt
i ham og som allerede i Hamburg-tiden havde
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
