Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - Hvordan saa han ud? Det sidste billede af Goethe. Af Carl Roos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Carl Roos
flødiggør næsten at læse, hvad den
virke-lige Erasmus skrev. Ja naar vi læser det,
læser vi det maaske med portrættets øjne.
Portrættet har sat os briller paa næsen. Den
sandhed maleriet afslører har sejret. Saa
stærkt er geniet.
Vi vilde gerne tro, at den »guddommelige
Rafael» har set ud som paa selvportrættet
fra de helt unge dage. Den blussende
læng-selsfulde mund, de store øjne, der er som
skønhedens eget spejl, det i rig forventning
løftede hoved fortæller meget. Og dog ved
vi at dette meget ikke er alt. Rafael var
mere. — Men överför Rembrandts
selv-portrætter forstummer tvivlen. Altid de
samme uskønne træk og altid
gennemstraa-let af samme mangfoldig brudte lys!
Erasmus havde det held at mødes med en
jævnbyrdig eller overlegen kunstner. Rafael,
Rembrandt kunde selv. Men nu de der ikke
var saa lykkelige?
2:
For månge aar siden besøgte jeg sammen
med daværende danske gesandt i Berlin,
Kammerherre Zahle, Weimar. I det
nederste rum i havehuset ude i parken, »der
Garten am Stern», standsede vi föran et
portræt, det eneste. Paa spørgsmaal mente
min ledsager, at det forestillede Goethes
kudsk. Og virkelig! Denne lidt vulgære
person i blaa frakke med slag og månge
knäpper, hvis haar var uplejet og stridt og som
med tvær mund sendte os et par øjne uden
kongelighed, skulde det være »Olympieren»?
Men det var ham, Goethe selv. Blot endnu
mere et portræt af maleren. En meget lille
månd havde ommodelleret Goethe i sin egen
dimension.
I dette tilfælde var det muligt at korrigere
indtrykket. Man har som bekendt uendelig
månge billeder af Goethe: Silhouetter,
teg-ninger, malerier, buster. De karakteriserer,
idealiserer, heroiserer og — en enkelt gang
— karrikerer. Men de ligner hinanden saa
lidt, at de sprænger modellens kontur. Man
kan, hvis man vil — og månge vil — vælge
efter sin smag og sige: »Saadan saa han ud!»
Men valget har ingen bindende kraft for
andre. Vi ved hver paa sin vis alt for meget
om Goethe. Han er altfor differentieret
til-stede i vor bevidsthed til at noget enkelt
billede kan tilfredsstille.
Spørger vi, hvordan han egentlig saa ud,
har vi et fast holdepunkt i den afstøbning af
ansigtet, som Karl Gottlob Weisser tog
1807 paa initiativ af frenologen Gall; Goethe
var da 58 aar. Afstøbningen gengiver
an-sigtets reale dimensioner og trækkenes
fak-tiske forhold. Den fortæller, at dette ansigt
og alle dets detailler var stort og store:
Næsen med de følsomme fløje, saavel som
mund, hage, pande, øjenbryn. Det er et
magtfuldt mandsansigt i kongelig ro. Blot
een ting mangler. Øjnene er lukkede, og
dermed den egentlige hemmelighed skjult:
Livet. — Goethe selv var af den mening.
Formerne, sagde han, er her helt nøjagtige:
»Geist, leben, liebe muss ja ohnehin der
künstler stiften».
Blandt Goethebillederne gennem næsten
80 aar kan man fremhæve enkelte. Saaledes
Tischbeins tegning fra Rom, hvor den
næsten 40-aarige digter staar i sit vindu
med ryggen til beskueren og ligner en
yngling paa tyve. Eller Jagemanns berømte
profiltegning fra 1817. Naturalistisk tro
viser den os en gammel klog månd, hvem
ingen skal narre. Tyndt haar over den høje
pande; køligt iagttagende blik; fast lukket
mund, der har ny dt meget, og dog ikke er
mæt. Månd mærket af livet. Illusionsløs.
Fra 1822 har vi Kolbes ganske modsatte
karakteristik. De vidt aabne øjne flammer
som Ætna, der danner baggrund. Munden
paa den 73-aarige er mere end bevæget i
heftig rørelse, den er næsten forvreden. En
maniker. Fra 1828 stämmer endelig
Stie-lers meget yndede — ogsaa af Goethe selv
meget yndede — idealisering: Goethe ikke
blot som aandens men ogsaa somselskabets
souveræn. Stieler var hofmaler hos Ludwig I
462
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
