Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tredje häftet - Anders Sandøe Ørsted som humanist. Af Troels G. Jørgensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Troels G. Jørgensen
både hos grundtvigianerne og
nationalliberale. Det var bl. a. bestemmende for
Ørsted, at den for opretholdelsen af
sammenhængen i helstaten var en farlig ting,
men iøvrigt havde han både som
videnskabsmand og som humanist øst så stærkt
af det tyske åndslivs kilder, at
modsætningsforholdet til det tyske var ham ganske
fremmed. Selv velvillige bedømmere af ham
forstod ham ikke på dette punkt, men
senere historikere som A. D. Jørgensen og
P. Lauritsen har dog godkendt hans kritik
af arbejdet for at fordanske Angel efter
treårskrigen.
Partimanden har kun at værge sig mod
angreb fra en side, men den, der som Ørsted
af overbevisning indtog et
mellemstandpunkt, får angreb fra to sider. Det
sandhedsmod og den upåvirkelighed af
opinionen, som han altid udviste, må fritage
ham for at beskyldes for karaktersvaghed,
men det var hans natur at være
imødekommende og med hans eget udtryk »træde
Sagte frem» forskellig fra den robuste
præsident Stemann. Historikeren P. V.
Jacobsen (forfatter af »Trolddom») der var
kancellist, siger i et brev, at ved de hyppige
sammenstød mellem Stemann og den
deputerede Monrad var fredsmægleren gerne
Ørsted, og fortsætter: »Denne i alle
henseender fortræffelige mand er også ypperlig
skikket hertil; thi skønt han selv nok holder
på sine meninger, modsiger han dog sjælden
i det mindste ikke uden megen omsvøb.
Når man siger eller skriver noget mod ham,
siger han sædvanlig: dette er vistnok en
grumme forstandig mening og foruden hvad
hr. N. N. alt har sagt for denne mening,
kan der endnu anføres — og nu anføres en
snes understøttende argumenter, men,
tilføjer han så, imidlertid synes dog følgende
herimod at stride, og nu kommer da et
sådant forråd af uigendrivelige skønt på
det høfligste indklædte modgrunde, at man
til slutningen må tage sig om næsen og sige
til sig selv: Herre Gud hvad var det dog for
sludder, du kom frem med.» Som også heri
antydet stod han fast og tog kampen op
mod enhver — også statsmagtens
enevældige indehaver — når noget for ham
væsentligt stod på spil. Således i 1837, da
der fra kabinettet kom en klar ordre om
at udarbejde et forbud mod, at
embeds-mænd i pressen ytrede sig om politiske
genstande eller regeringsforanstaltninger.
Stemann parerede ordre, men Ørsted
rykkede frem med alle sine modgrunde, der
gav ham den »overbevisning», at ordrens
tilsyneladende indhold umulig kunde
udtrykke majestætens virkelige mening, og
attentatet på skrivefriheden blev opgivet.
Når som her kontinuiteten i Ørsteds
lix-søges påvist ved at se ham som humanisten,
må det også anføres, at han allerede 1810
blev medlem af videnskabernes selskab som
»en ved Skrifter bekendt lærd» formentlig
som filosof, da retsvidenskaben ikke gav
adgang, og efter selskabets protektor
Christian VIII’s død valgtes han til dets
præsident. Han erklærede selv ved denne
lejlighed, at dette blandt de
hædersbevisninger, han havde modtaget, forekom ham
som den mindst fortjente. At et arbejds1iv
som hans også skulde have tilladt
indsamling af et fremragende lærdomsforråd, vilde
vel også næsten strejfe det
overmenneskelige. Af de ca 4 500 for en stor del tyske
numre, kataloget over hans efterladte
bogsamling indeholder, er hovedparten
lov-kyndighed; historie og statsøkonomi er
også fyldigt repræsenteret, men æstetik
sparsomt. Filosofien holder ca 170 numre
navnlig af og om Kant og Fichte. Som
kuriosum anføres, at af en pjece, han 4 år
tidligere havde udsendt om angrebene på
højesteret i anledning af rigsretsdommen,
var i 500 eksemplarer tilbagesendt fra
forlaget, et stilfærdigt vidnesbyrd om
manglende saglig interesse hos en af fanatisme
grebet læseverden.
På Ørstedmedaillen sattes som omskrift
til hans billede ordene »hjertelig og venne-
122
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
