Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes V. Jensen og Norden. Norske og svenske elementer i forfatterskabet. Af Leif Nedergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johannes V. Jensen og Norden
»For at pointere paa hvilken svimlende
Tinde man befinder sig som Menneske er
der paa Skansen sørget for en passende
Repræsentation af lavere Væsner, vel
indespærret og bag Tremmer», skriver digteren
med lune, og tilføjer: »Det er ligesom for at
den unge svenske Adam skal huske at han
er i Paradis og prøve om han kan finde Eva,
Nætterne gør sig lyse for det samme. En
langbenet svensk Frue vilde fortælle mig,
at han i Stedet ynder at sidde og drikke
glødende, isafkølede Drikke paa en
Beværtning, langt fra Skansen. Kan det være
muligt?»
Dette kogleri af dyr, kvinder og lyse
nætter må slutte da elgtyren ude på Skansen
lægger sin bløde mule i digterens hånd, for
»da løber Hjertet over, af de lyse Nætter
og Træernes Kærtegn og Norden og
Alnaturen og det som ikke kan siges».
Efter bl. a. i et par essays at have hyldet
Norge igen og friluftsmanden Fridtjof
Nansen fortsætter han under i. verdenskrig
det med Bræen indledede nordiske
udviklingsepos. Efter Bjørnsons død var
efterhånden Øhlenschlæger1) for ham kommet til
at inkarnere nordisk ånd; mens han fandt
anvendelsen af den nordiske mytologi
forældet, genfandt han i »Nordens Guder»
af Øhlenschlæger »nordisk Luft og Nerve».
De faldne guder erstattedes med
naturmennesket, de anonyme nordiske foregangsmænd
på det elementære plan hvor de
grundliggende opfindelser gjordes. Med Den lange
Rejse søgte han ikke blot at skabe »Et
større Danmark», men også et større
Norden; overalt i kulturudviklingen
eftersporede han træk af nordisk ånd.
Cimbrernes, vikingernes og de store
opdagelsesrejsendes togter var udtryk for nordisk
expansion; Columbus som Cervantes var at
opfatte som efterkommere af det nordiske
J) Med rette kreerede da også Lunds
Universitet i 1929, i joo-året for Tegners laurbærkronen
af Øhlenschlæger til nordisk digterkonge, Johs.
V. Jensen til æresdoktor.
indslag i sydens kultur. Men Den lange
Rejse betyder først og fremmest en
rekonstruktion af historien om det nordiske sinds
tilblivelse, karakterens udformning under
kampen mod kulden og slægtserindringen
om et varmere klima. Da værkets personer
ikke er individualiserede, de er jo at opfatte
som typiske personifikationer af
udviklingens forskellige stadier, er det naturligt
at det foruden Norne-Gæst især er
kvindeskikkelserne der gør sig erindret som
plastiske manifestationer af den frodige
kvindelighed der fører slægten videre mens
mæn-dene kriges. I digtet Den nordiske Kvindes
første strofer mærkes et ekko af tiden i
modstillingen af den krigende mand og den
moderlige kvinde:
I Tidernes Morgen
da Mand og Mø skabtes
gaves ej Død i Verden.
Da avledes Drab af Daarskab.
Af Ulv lærte Mand Brøde,
og blodig blev hans Bane.
Men i Bure sad Mø
og gav Børn Die.
Straks efter 1. verdenskrig skildrede
Johs. V. i artiklen Nordisk Samarbejde
(1919) Skandinavismens stilling; det
hedder heri:
»Politiske Hindringer fjernede i
Aarhundre-der de tre nordiske Riger fra hverandre, netop
Unionstanken gravede Skellet dybere, fordi der
var tre Nuancer, som nu en gang vægrede sig
ved at gaa op i en politisk Enhed; først nu
for nylig, efter at alle tre Riger er bleven
ligestillet, Norge med, som Lige mellem tre, er
der Betingelser for en politisk Skandinavisme.
Et samlet Norden, hvor en af Staterne havde
tilegnet sig Magten, mens de to andre traadte
i et andet Plan, eller to uafhængige Lande
med et i Skyggen, kunde ikke løfte sammen,
det var som en stærk Mand out of poise; nu
endelig, hvor alle tre nordiske Riger staar
uafhængige Side om Side, med hver sin
Særudvikling sikret, kan Kræfterne fra tre
forskellige Retninger bringes til at virke i samme
Punkt. Verdenskrigen har begunstiget og
fremskyndet de tre nordiske Rigers Tilnærmelse til
259
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
