Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes V. Jensen og Norden. Norske og svenske elementer i forfatterskabet. Af Leif Nedergaard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Leif Nedergaard
hinanden, i Uvejr søger Hestene sammen; bare
nu ikke Freden skyder de store alvorlige
Opgaver i Baggrunden til Fordel for Petitesserne
igen. Finland skal regnes til det ny Norden nu,
med Rette eller Urette?»
De nærmeste somre efter fuldendelsen af
Den lange Rejse berejser Johs. V. igen
Norge. I somren 1923 skriver han i Vik det
skønne digt Kirken i Hardanger, og et
ophold i 1925 inspirerer ham til
Danmarkssangen. Allerede på hjemfarten fra sin
første Amerikarejse hade det gjort et
mægtigt indtryk på ham at høre ombordværende
norskamerikanere ved synet af Norges
furede og vejrbidte kyst spontant bryde ud
i Bjørnsons nationalsang; han syntes
Danmark manglede en tilsvarende besyngelse
af landet sådan som det tager sig ud for
den hjemvendende. Heraf fremstod
Danmarkssangen: »Hvor smiler fager den danske
Kyst».1)
Som en naturlig følge af sin i disse år
forstærkede interesse for den nordiske
ungtid tog Johs. V. Jensen initiativet til en
stor ny fordanskning af de islandske sagaer,
hvortil han selv bidrager med Egils Saga.
Lige fra dreng af hade han næret kærlighed
til sagaerne, skønt han mærkværdigvis
aldrig har besøgt Island, så lidt som
Færøerne og Grønland. Han foretrak det
baltiske klima. Også de af ham tidligere
beundrede nordmænd tager han ved denne
tid igen op til behandling. Han skriver et
nyt essay om Fridtjof Nansen ved dennes
død og et digt til Hamsuns 70-årsdag,
hvilket Johs. V. ligesom det morsomme
Helled Haagen-drapa udelod i den samlede
udgave af sine digte 1943; årsagen til det
definitive brudd var naturligvis Hamsuns
holdning under Besættelsen. Den store
»Malkontente», Henrik Ibsen, giver han i
det vægtige essay Ibsens Ikonografi på
grundlag af de bevarede portrætter en
indgående karakteristik af; han priser ham
’) Se herom Leif Nedergaard’. »Johannes V.
Jensen» (1943) s. 282 f.
som den der virksomt bekæmpede den
indskrænkede provinsialisme som et indestængt
Norden altid har fare for at forsumpe i.
Til Bjørnsons 100-årsdag giver han et sidste
billede af den betydning Bjørnsons
livsbejaende personlighed og bondeskildringer
hade haft og i et inderligt digt giver han
udtryk for tidens Længsel efter Bjørnson:
Bort han gik, den store Haaber,
med den aabne Færd.
Uret, Vold til Himlen raaber;
han er ikke nær.
Tiden sortner som et Fængsel.
Livets varme Ven
mindes mange nu med Længsel:
Var han her igen!
I anledning af 200-året for Linnés binære
nomenklatur skrev Johs. V. Jensen i 1935
en god karakteristik af den store svenske
naturforsker, der »som Videnskabsmand
svarer til ingen mindre end den mytiske
Adam, der gav Dyrene Navne»; han var af
en sådan natur »at han, naar han blev
lukket ind i Edens Have, øjeblikkelig vilde
skride til at klassificere Planterne der, og
formodentlig Englene med». Om end Linné
nærede overtroiske forestillinger om
hensigtsmæssigheden i naturen og ikke anede
den evolutionære sammenhæng, blev han
dog af betydning for udviklingen ved til
primater at henregne både mennesker og
aber. Dette essay, som Johs. V. Jensen
bestemte til optryk i det posthumt udgivne
store evolutionsfilosofiske værk Tilblivelsen,
er foruden det lille essay om maleren Bruno
Liljefors det eneste han har skrevet om
svenske personligheder; ingen sådanne har
tilsyneladende haft betydning for ham,
ligesom han ikke har modtaget påvirkning
fra nogen svensk digter, — Strindberg kunne
han således direkte ikke fordrage, — mens vi
har set ham dybt optaget af de store norske
digtere. Til gengæld må nok også Johs. V.
Jensens omfattende forfatterskab siges at
være bedre forstået og værdsat i Norge end
260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
