Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Mod land, Drift i isen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
solen skinner mildt og varmt, isfladen breder sig ensformig
og rolig rundt om, endog lapperne synes lettede.
«Kun en tanke virker mer og mer tærende, det er
udsigten til, at færden for denne gang skal mislykkes, og
et aar skal gaa tabt. Nu vel, vi faar gjøre, hvad vi kan,
og saa «smøre os med den gode dyd taalmodighed.»
«Solen benyttes til at tage længde og bredde, vi er
paa 64° 39’ n. b., 39° 15’ v. l., vi kan endnu se toppene
ved Sermilik-fjorden, indlandsisen fra Pikiudtlek nordover
mod Inigsalik breder sig hvid og imponerende med sin lige,
vandrette flade som et eneste hvidt umaadeligt hav, ingen
nunatakker (ɔ: fjeldtoppe, som stikker op gjennem
indlandsisen) at se indefter, kun ude nær kanten rager en
kelte mørke toppe og klippepynter (ved Pikiudtlek er
«Nunatak» mest fremtrædende) frem af den hvide, ellers
ubrudte flade.
«Landskabet har hernede en karakter helt forskjellig
fra nordenfor ved Sermilik, Angmagsalik og Ingolfs-fjeld.
Der nord steg landet høit, sønderrevet og vildt op af
havet, indlandsisens rolige flade skjultes bag en herlig
række himmelstormende tinder, af hvis sublime skjønhed
øiet uvilkaarlig fængsledes. Isen har ikke formaaet at
knække deres stolthed eller kappe af alle høider, som
ragede op over den jevne middelmaadighed. Her er
derimod landskabet lavt, indlandsisen har kunnet brede sig
lige ud i havet, og de faa former, som kommer tilsyne,
er lave og rolige, de er afslebne af isen, alt synes som
underkuet, tvunget i havet af den overmægtige is. Ogsaa
dette landskab er vildt, men det er ensformighedens øde
vildhed, intet, som kan fængsle øiet, derfor flakker det
viljeløst indefter den lokkende isørken og taber sig i det
fjerne, hvor intet stænger for synet. — Desværre det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
