Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
omtrent paa samme sted som vandringen i 1870, ledsagedes
Nordenskiöld af 9 mænd, hvoriblandt 2 lapper, som havde
sine ski med, desuden blev han de første dage, indtil 6
juli, hjulpet paa vei med transport af udrustning over den
første ujevne is af de fleste af Sofias officerer og besætning
samt af talrige eskimoer. Blandt de, som fulgte, var ogsaa
direktøren for den kgl. grønlandske handel hr. Hørring.
I løbet af 18 dage (indtil 21 juli) naaede Nordenskiöld
selv lidt over 117 km. (omtr. 15 geografiske mil) ind paa
isen og en høide af 1510 m. over havet. Her blev
han imidlertid paa grund af vaad sne, hvori saavel slæder
som mænd sank ned, tvungen til at stanse. Før man
vendte tilbage, sendtes imidlertid de 2 lapper paa ski
videre indover. Uagtet man intet havde fundet uden sne
og is, og uagtet man befandt sig midt paa en uendelig,
havlignende sneflade, tabte Nordenskiöld dog ikke troen
paa sine teoriers rigtighed, men gav lapperne bl. a.
følgende skriftlige ordre:
«Om land naaes, tages af blomster og græs i hast,
hvad som kan faaes, et eller en par stilke af hver blomst
eller græsart.
Indlandsisen den 21 juli 1883.»
Efter 57 timer (24 juli) kom lapperne tilbage og
berettede, at de havde været 230 km (omtr. 29 geografiske
mil) længere inde og havde naaet en høide af 1947 m.
over havet; men saa langt de kunde se, var der intet andet
at øine end en eneste flad uendelig snemark. Selv om
der sees bort fra det vanskelige, for ikke at sige umulige i
at tilbagelægge en saa stor strækning i saa kort tid paa et
skiføre, som det man finder i Grønlands indre, maa det,
som senere vil bli omtalt, af flere grunde antages, at lapperne
har anslaaet den af dem tilbagelagte strækning for høit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
