Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Udviklingen af vor kundskab om Grønlands indlandsis og de tidligere forsøg paa at trænge ind paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den følgende dag (25de juli) begyndtes tilbagetoget,
og den 3dje august naaedes, efter 31 dage tilbragte paa
indlandsisen, atter teltpladsen ved «Sofias hamn» i den
nordre arm fra Aulatsivikfjorden. De eskimoer, som her
ventede med proviant, reserveklæder, 1 baad o. s. v., blev
yderst glade over at se dem igjen, de havde allerede
betragtet dem som fortabte og havde, efter hvad de selv
paastod, slidt op flere par kamiker (støvler) med at gaa
tilfjelds for at se efter dem.
Den is, som man traf paa denne betydningsfulde reise,
var i flere henseender merkelig. Den var vistnok, især
nærmest yderlandet, ujevn og tildels opfyldt af sprækker; men
den var dog i det hele jevnere end den is, man kjendte fra
de tidligere vandringer. Endvidere traf man længst inde en
eneste udstrakt og fuldstændig jevn sneflade, hvor ingen
is og ingen sprækker var at opdage, kun sne, som strakte
sig saa langt, man kunde se indefter. Denne ekspedition
havde, selv bortseet fra lappernes skifærd, trængt længere
ind end alle sine forgjængere og havde for første gang
naaet denne sneflade, som, efter hvad vi nu ved, dækker
hele Grønlands indre. Det var ogsaa, som side 2 omtalt,
underretningen om opdagelsen af denne sneflade, som bragte
forfatteren paa den endelige plan til den ekspedition, som
danner emnet for denne bog.
Det kunde synes, som Nordenskiöld selv havde ved
denne færd gjort sin teori om et isfrit indre lidet sandsynlig.
Dette mente han ogsaa den første tid efter hjemkomsten.
Senere har han imidlertid «atter begyndt at tvile og
anser det for at være idetmindste muligt, at de i 1883 havde
gaaet frem kun paa et bredt isbaand, som ved 69° og 70°
n. br. strækker sig tvers over landet»[1], mens der nordenfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
