Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi forandrer vor rute til Godthaab, — Nogle træk af klimatets og sneforholdenes karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
betydelig tungere at bruge. Lapperne, som tidligere havde
svoret saa høit og dyrt paa, at de aldrig skulde bruge
disse «dumme indretninger», kunde nu naturligvis ikke bekvemme
sig dertil og saa med megen foragt og
misbilligelse paa os dumme mennesker, da vi tog dem paa.
Det var ogsaa til deres synlige tilfredshed, at vi i et
væk laa overende i begyndelsen; men da det saa gik
bedre, og vi aabenbart fik stor overlegenhed over dem,
kunde Balto efter en stund ikke længere dy sig, men
kom med en forsigtig forespørgsel, om det virkelig var
godt at gaa paa, og det samme spørgsmaal gjentog han
flere gange; det var let at forstaa, at han var nær paa
nippet til at tage trugerne paa sig, trods alle tidligere
fordømmelser over dem. Da blev om morgenen den
30te august sneen slig, at skierne kunde anvendes, og
han tog nu dem isteden; Ravna ventede endnu en stund,
men saa tog ogsaa han, paa Balto’s raad, skierne. Det
varede heller ikke længe, inden Kristiansen tog dem. Da
vi imidlertid fandt, at indianertrugerne var fordelagtigere,
saa længe vi havde sterk stigning, fortsatte Sverdrup og
jeg at bruge dem lige til den 2den september, mens
Dietrichson tog skierne en dag før.
Vort liv var i hele denne tid og de følgende 3 uger
usedvanlig ensformigt og frit for enhver antydning til større
begivenheder. Intet under da, at de mindste bagateller
blev gjorte til betydelige ting og kom til at fylde
dagbøgerne fra denne tid. At vi saa land for sidste gang, var
f. eks. en oplevelse, som maatte omtales, og herom skriver
Dietrichson: «Omtrent kl. 10 om formiddagen (31te august)
saa vi for sidste gang bart land. Det var paa toppen
af en bølge (eller svag høideryg i terrænet), at vi fik
et glimt af en liden nunatak, som i mange dage havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
