Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Vi forandrer vor rute til Godthaab, — Nogle træk af klimatets og sneforholdenes karakter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været det eneste mørke punkt foruden os selv og slæderne,
hvorimod vi kunde vende vore øine; nu forsvandt ogsaa
det.» Vi kaldte denne vor sidste nunatak Gaméls nunatak.
At en saa merkelig begivenhed som en snespurv
maatte noteres, er en selvfølge, jeg skriver derom :
«En times tid efterat vi havde mistet sidste nunatak
afsigte, blev vi ikke lidet forbausede ved at høre
fuglekvidder i luften og pludselig se en snespurv komme
flagrende henover os. Efter at have fløiet rundt os et par
gange slog den sig ned paa sneen tæt ved; den skakkede
paa hovedet og saa paa os, hoppede muntert et par hop
henover sneen, kvidrede lidt; saa fløi den atter nordefter
og forsvandt i det fjerne, det var den sidste hilsen fra land.»
De sidste dage af august havde vi endnu stigning.
Vi haabede stadig paa at naa høideplateauet, og at den
stigning, vi havde foran os, skulde være den sidste; men
komne op fandt vi altid en slette og en endnu høiere
stigning bagenom. Snefladen hævede sig i lange bølger
høiere og høiere indefter.
Om kvelden den 1ste september kom vi opad en sterk
bølge og fandt paa toppen af denne en stor flade med
næsten umerkelig stigning. I veirlaget var her en
merkbar forandring; langt i vest nær himmelbrynet saaes
tætte skybanker med saadanne runde kumulusformer, som
vi ikke tidligere havde seet heroppe over snefladen. Jeg
troede, det maatte være skyer, dannede af fugtig luft,
som kom dragende lige fra havet indover sneslettens
vestlige skraaning, og antog følgelig, at vi maatte
være naaede saa langt frem, at vi kunde se over mod
denne.
I syd og øst var der ogsaa skyer, men himmelen
var klar ret over os og mod nord. I den sidste retning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
