Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
efterhvert som han kom fra land, blev den skrøbeligere, indtil
den midt paa blev saa daarlig, at han maatte krybe paa
alle fire, og med nød og neppe rak han paa den maade
over til den anden strand.»
Fra nu af var de fire i soveposen
Da de under nedturen den derpaa følgende dag (29
september) naaede Langvandet, «vilde Balto», siger
Dietrichson, «atter forsøge at gaa over en liden vig af vandet,
idet han denne gang agtede at spænde skierne paa benene
og trække slæden efter sig. Da jeg skulde optage et kart
over dalen og derfor stadig maatte stanse og gjøre en del
afstikkere ud til siden, besluttede jeg, for hurtigere at
indhente de øvrige, at benytte den samme benvei som Balto.
Da jeg kom ned til vandet, tog jeg derfor skierne paa
og gik ud paa isen, idet jeg trak slæden efter mig.
Kommen omtrent halvveis over, merkede jeg vistnok, at den
gav lidt efter, men da der viste sig at være underis, gik
jeg trøstig videre. Den blev imidlertid svagere og svagere,
underisen ophørte, og tilslut var der kun løse, ganske tynde
flag at gaa paa. Det gjaldt derfor at søge den korteste
vei ind til land; men tilslut magtede flagene ikke længere
at bære mig, og jeg sank ret ned gjennem isen. Et
øiebliks sag var det selvfølgelig at spænde skierne, som ikke
var fastbundne, af benene, og jeg maatte svømmende til
bagelægge de 15 à 20 alen, der var igjen til land.»
Balto, som ogsaa meget nær var faldt i vandet, og
som havde hørt, at Dietrichson vilde gaa over isen, var
— mens alt dette stod paa — kommen til, og han giver
følgende beskrivelse deraf: «Da jeg var ræd, at han
Dietrichson skulde gaa over den daarlige is, saa greb jeg en
fløite (saa kaldte han nogle smaa signalhorn, vi havde) og
løb op paa en fjeldtop og blæste, — straks svarte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
