Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dietrichson, og jeg løb afsted did for at se, hvorledes det
vilde gaa. Just som jeg kom did, saa var Dietrichson ude
paa isen, og jeg saa, at isen var meget svag, jeg raabte:
«Kom herhid til stranden.» Men han kom ikke, saa skiede
han endnu nogle skridt, og saa blev han borte imellem
isstykkerne, saa raabte jeg: «Lad kjælken fare og svøm
til stranden!» Han gjorde saa og svømmede til stranden,
saa grov vi op af lommerne hans instrumenterne, forat
de ikke skulde bli altfor vaade. Saa vidste vi ingen raad,
hvorledes vi skulde faa kjælken iland, saa mente Dietrichson:
«Aa, jeg skal nok svømme ud til kjælken og bringe
den iland.» Saa sagde jeg: «Gjør ikke det. Du fryser
fordærvet.» Saa raabte jeg til Kristiansen, at han skulde
bringe en lang stang, et bambusrør og et taug for dermed
at faa kjælken iland, men Dietrichson brydde sig ikke
om det, men drog ud paa indsjøen. Straks han kom ud
paa et isstykke, saa begyndte det at helde, saa blev han
borte over hovedet i indsjøen. Saa svømmede han atter
til stranden. Jeg løb op paa en fjeldtop og peb, saameget
jeg orkede. Saa løb Kristiansen op paa en fjeldtop og
raabte: «Hvad staar paa?» — Jeg raabte: «Bring et
bambusrør og et taug, Dietrichson har faldt i sjøen og
kjælken staar paa isen.» Kristiansen blev meget forskrækket,
han tænkte, at Dietrichson var omkommet, og at bare
kjælken stod igjen paa isen. Saa løb Kristiansen med
disse sager, saa meget han orkede, og saa drog vi kjælken
og bøssen til stranden og drog til ildstedet, hvor de andre
kogte kaffe, og blev der natten over; thi Dietrichson var
blevet ganske og aldeles vaad.»
Om den 2den oktober siger Dietrichson: «Et par
timer, efterat vi om morgenen havde forladt «Gaasedammen»,
kom vi til en lang, brat, men temmelig jevn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
