Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIII. De fire efterladtes oplevelser i Austmannadalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De følgende dage tilbragtes væsentlig med at hvile sig.
Som Dietrichson om formiddagen 6te oktober var
paa jagt ude paa det næs, hvor Sverdrup og forf. endelig
havde naaet aabent vand med seildugsbaaden, fik han
pludselig høre et skud. «Jeg ilede», forteller han, «op
paa høideryggen for at se, om jeg kunde opdage nogen,
og det varede heller ikke længe, før jeg fik øie paa to
grønlændere, der gik indover næsset, bærende pakker og
sække paa ryggen. Sagerne bares i den for eskimoerne
eiendommelige brede bærerem, som de har over panden.
Da jeg raabte dem an, stansede de straks, og vi gik der
paa hverandre imøde. Det viste sig da, at det, som jeg
havde ventet, var to kajakmænd, der kom som sendebud
fra Nansen. De afleverede et brev, hvori han underrettede
os om, at de var komne vel frem, og at han sendte
foreløbig undsætning med proviant, samt at baade med
rigeligere forsyning snart vilde ankomme for at afhente os,
det havde imidlertid endnu ikke paa grund af storm været
muligt at formaa nogen til at reise. Jeg vendte selvfølgelig
straks om for at følge de ankomne til leiren.
«Sulten som en skrub havde jeg været den hele formiddag,
men desuagtet havde jeg dog trolig gjemt paa
min tarvelige middagsmad, bestaaende af et stykke tør
meat-biscuits og lidt pemmikan, for først at fortære dette
ved middagstider. Nu vidste jeg, at vi i alle fald foreløbig
ikke led nogen nød, og jeg kunde derfor trøstig
tage fat paa denne min middagsmad, som jeg flere gange
havde følt mig sterkt fristet til at fortære før den
fastsatte tid. Jeg var da heller ikke sen med at faa den frem
og i en haandevending var den gleden ned.»
Ved teltet blev de modtagne med glædeshyl af de
andre. Først blev brevet læst op, derpaa «tog vi fat paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
